En af de mest populære krydderurter – skøn i det italienske køkken og hovedingrediensen i en lækker hjemmelavet pesto. Her i en udgave med flotte, mørkt røde blade.
Bladbeder er smukke, spiselige planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – denne sort ’Bright Yellow’ har panggule stilke.
Bladbeder er smukke, spiselige planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – denne sort ’Bulls Blood’ har bourgognerøde stilke og rød-grønne blade.
Bladbeder er smukke planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – og spiselige fx som babyleaves, tilberedt som spinat eller wok-stegte.
Bladbeder er smukke, spiselige planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – denne sort ’Pink Lipstick’ har lyserøde stilke.
Sølvbede er en type af bladbede. Smuk plante med elfenbenshvide stilke og blanke, grønne blade - og spiselige fx som babyleaves, tilberedt som spinat eller wok-stegte.
Boghvede er en etårig urt, der kan dyrkes for dens lækre trekantede, nøddeagtige kerner, som en køn og lidt uordentlig prydplante i den vilde have og ikke mindst som jordforbedrende efterafgrøde og dækplante.
Dejlig etårig udgave af den sunde broccoli. Den danner grønne buketter, ét hovedskud og flere mindre sideskud. Denne calabrese sås og høstes i samme sæson.
Bukkehorn er en krydderurt, som er meget anvendt i bl.a. Indien. Kan anvendes frisk som grønt drys og i salater eller bruges i sammenkogte retter, fx indiske curries, som erstatning for spinat m.m.
Gammel sort af hurtigt voksende, grønne stangbønner. Som det dobbelte navn antyder, er de meget nemme. Det var den første sort, der ikke skulle ribbes. Lige noget, der passede en doven husmor!
Denne bønne får englene til at synge hos de gastronomisk intelligente franskmænd, der elsker lige netop disse bønner på demi-sec-stadiet – dvs når bønnerne er delvist tørrede og endnu i deres bælge.
En forvandlingskugle af en bønne med flotte lilla blomster og dekorative, dybt violette bønnebælge, der skifter farve til mørkegrøn, når de tilberedes.
Sydamerikansk slyngplante med grønne frugter med en mild smag som en blanding af agurk og melon. Kan dyrkes i drivhus eller lunt på friland og vil give mængder af frugt.
Chia er blevet populær for sine frø, som lidt hypet kaldes superfood og især anvendes til den fotogene, ’insta-venlige’ chiagrød. Planten er dog også værd at dyrke for dens imponerende højde og et væld af blå-lilla læbeblomster, som tiltrækker bier og andre nyttige insekter.
’Carolina Reaper’ blev i 2013 af Guinness World Records vurderet til at være verdens stærkeste chili. Dens styrke er målt til over 2,2 millioner såkaldte Scovilles. Some like it hot!
Kompakt, buskagtig chiliplante, der er meget velegnet til vindueskarm eller den lille altan. Små, røde og oprette chilifrugter, lidt hottere end mediumstærk.
Mediumstærk, smagfuld chili med smukke mørklilla frugter, der bliver røde, når de er helt modne. Velegnet til at dyrke i vindueskarm eller udendøre, hvis sommeren er lun. Og selvfølgelig i drivhus.
’Habanero Chocolate’ hører til de stærkeste af alle chili. De smukke gyldenbrune frugter ligner lækker chokolade, men det er Hot Chocolate med en ekstrem stærk smag.
’Habanero Mustard’ hører til de stærkeste af alle chili. Den ekstremt stærke smag er intens og frugtagtig. Smuk er den dertil med sine rynkede frugter i en gyldenbrun sennepsfarve.
’Habanero White’ hører til de stærkeste af alle chili. Den ekstremt stærke smag er intens og frugtagtig. Smuk er den dertil med sin fine elfenbenshvide farve.
Medium stærk, lille citrongul chili med en let citrusaroma. Smagen er intens med let sødme, noter af frugtig citrus og et behageligt niveau af styrke. Mellemhøj plante med stort udbytte. Kan dyrkes fx i krukke i vindueskarm eller i drivhus.
En af de mest kendte chili-sorter er denne middelstærke grønne 'Jalapeño'-chili. Hot, men ikke mere hot, end at de fleste moderate chili-spisere kan nyde den brændende varme følelse, der er chili-smagen.
En blanding af de forskellige chilisorter, der findes til salg her på webshoppen – et kalejdoskop af farve, form, størrelse og styrke. For dig, der har lyst til at prøve flere forskellige sorter af chili og samtidig få lidt mængderabat.
'Sivri Biber' er en medium stærk, lang og slank, lysegrøn chili. Det er denne type, der er næsten obligatorisk på tallerkenen, når man spiser tyrkisk mad.
Høj og ranglet grøftekantsplante med de yndigste babyblå blomster. Perfekt til ’vild med vilje’-haven. Cikorie tiltrækker bier og nyttige insekter. Blomster og blade er spiselige og roden blev under 2. verdenskrig anvendt til kaffeerstatning.
Aromatisk græsart fra Sydøstasien, hvis indhold af citronolie giver en delikat sødlig citronsmag. Frisk citrongræs smager betydeligt bedre end de hel- eller halvtørrede bundter af citrongræs, der normalt er i handlen i Danmark.