Sæsonen 2024 er slut, og Albinus Frø har lukket for salg. Vi åbner igen d. 28. december 2024.
  • Håndpakkede kvalitetsfrø
  • Stort udvalg
  • Sæsonbutik

Om at så

Lidt om min havefilosofi

Frø er magiske! Et frø så bette som et støvkorn eller en monstrøs kokosnød – begge er frø, der i bogstaveligste forstand rummer kimen til en ny plante. Skal man ha’ haven fuld af planter i en ruf, er det hurtigt, nemt – og dyrt – at købe bakker af sommerblomster og trailerfulde af færdige stauder og putte dem i jorden. Vupti, så har man en blomstrende have. Men udover at dette giver en tom tegnebog, berøver det også haveejeren for noget af selve essensen ved havedyrkningen: Drømmeriet og forventningen!

Jeg vil gerne slå et slag for tålmod og langsommelighed i havedyrkningen. Der er en deprimerende tendens i havedyrkning i disse år: En forventning om at en have skal være fiks og færdig NU! At anlæggelse af en have skal resultere i en færdig have allerede i den første sæson. Helst på en dag, ifølge visse (i min optik rædselsfulde) tv-programmer! Dette er så langt fra selve kernen i havedyrkning – at det er noget, der udvikler sig, noget, der tager tid. Fem år er ingen tid, når man regner i havetid. Der er ikke uden grund, at de haver, som vi oftest forelsker os i, er gamle haver. De har taget tid, træerne har fået lov til at gro op, man har måske oven i købet lavet et par fejltagelser undervejs, man har fulgt et par modelunder og ladet andre passere. Selvfølgelig er det dejligt, at man kan købe store hækplanter, der næsten fra plantningen er en færdig hæk. Men man skal altså ikke undervurdere glæden ved at plante små hækplanter, forestille sig, hvordan de skal udvikle sig, gennem år forme og klippe til – og så pludselig en dag kigge på hækken og sige: ’Nu er den, som jeg forestillede mig. Hvor er det blevet smukt!’ For man skal aldrig underkende, at drømmeriet og forventningens glæde, og den deraf akkumulerede erfaring, er en stor del af haveglæden!

Frø er forventningens glæde komprimeret i en pose. For i en ydmyg pose frø til under en tyver gemmer sig løftet og længslen og håbet om stolte træer, bølgende staudebede, velsmag til bordet og overdådige sommerblomster i bede og vaser. Der kan også gemme sig skuffelse – for det bliver ikke altid, som man havde forestillet sig. Frøformering er som al havedyrkning en kunnen, et håndværk, som ikke er svært, men som man helt sikkert mestrer bedre, efterhånden som erfaringen sætter sit præg. Og få glæder er større, end den haveejeren har ved at kigge på en overdådigt blomstrende plante og med tilfredshed sige til sig selv: ’Det er mit værk! Den har jeg frembragt fra et lille bitte frø’.

Erfaring og viden – det er basalt i havedyrkning som i så meget andet. Så jeg kan kun opfordre såvel begyndere som erfarne haveejere til dels at lære af egne fejltagelser og succeser, og dels at søge viden: i havebøger, hos andre haveejere og på nettet. Det kan kun bidrage til haveglæden og til det færdige resultat!

En rigtig god bog, der virkelig kommer rundt om alle aspekter af frøformering, er Ulla Hasselmarks ’Frøbogen’. Og for de engelsktalende vil jeg gerne anbefale en fremragende engelsk hjemmeside om frøformering: The Seed Site (www.theseedsite.co.uk). Her kan man slå et utal af frø op under planternes latinske betegnelse. Her er billeder af frøstande, frø og kimplanter samt anbefalinger om såning og forventet spiretid. Det sidste kan især være nyttigt, når man sår stauder, som – alt efter såtidspunkt – undertiden ligger i jorden i månedsvis, inden de begynder at spire. Da kan det være en trøst at slå op på denne hjemmeside og konstatere, at det er helt almindeligt, at der kan gå fx 84-134 dage, inden vintersåede frø af duehoved begynder at spire!

 

Om at så sommerblomster

Næsten ethvert barn har prøvet at så en morgenfrue eller en tallerkensmækker. Det er nemt, hurtigt og der er smæk for skillingen: i løbet af få måneder udvikler frøene sig til kimplanter, voksne planter, sætter blomster og frø ..... og dør. Et liv på en sommer! Etårige blomster er det, der i frøsprog kaldes sommerblomster. De vokser og udvikler sig hurtigt, fordi de – i modsætning til de flerårige stauder – skal nå hele deres liv fra spire til frøsætning i løbet af blot en enkelt kort sommersæson. De fleste kan sagtens nå det i løbet af en dansk sommer, hvis man sår dem på friland i april-maj. Men nogle enkelte er lidt længere om at udvikle sig, og dem kan man give et forspring ved at forspire dem indendørs i løbet af foråret og plante dem ud i haven på friland eller i krukker senere.

Med langt de fleste sommerblomster vinder man ikke noget ved at sætte forspiringen i gang for tidligt. Hvis de får et for langt liv i vindueskarmen eller i minidrivhus, bliver de lange og ranglede, inden temperaturen udenfor er lun nok til at sætte småplanterne ud. Og planter, der begynder deres barndom som ranglede og blegsottige, bliver aldrig til sunde, voksne planter.

Hvad enten man forspirer eller sår direkte på friland, er tre ting essentielle: jord, vand og lys. Frø kan ikke spire uden vand og de små kimplanter tåler simpelthen ikke udtørring – få timer i udtørret jord er nok til at slå de nye kimplanter ihjel. Og så snart frøet er spiret, kræves der lys til den videre udvikling. Det er altid en god ide at putte frøene i så- og priklejord. Almindelig pottemuld er for det meste tilsat gødning og det er for hård kost for de helt unge, nyspirede planter.

Hvor dybt skal frø sås? Tommelfingerreglen siger, at et frø skal have lige så meget jord over sig, som frøet er tykt. Bittesmå frø kan være svære at håndtere – eventuelt kan man blande dem med lidt fint sand, drysse blandingen ud på jorden og blot trykke let til. Er der tale om store, hårde frø, som fx lathyrus eller måneblomst, kan man fremme spiringen ved at lægge dem i blød i vand natten over, inden de sås. Men lad dem ikke ligge længere end max otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne.
Husk navneskilt, hvad enten man forspirer inde eller sår ude: småplanter er rigtig svære at skelne fra hinanden, idet det første sæt blade, kimbladene, ligner hinanden meget fra plante til plante.

Når frøene har spiret og fået deres første sæt rigtige blade, skal de prikles eller tyndes ud. Ingen planter tåler at stå for tæt, så bruger de energien på at slås indbyrdes i stedet for at gro sig store og stærke. Enten prikles planterne i hver sin potte, på hvert sit voksested, eller man fjerner simpelthen nogle af dem. Udfra devisen: Hellere fem store og sunde planter end 20 svæklinge.

Hvis man forspirer sine planter inde, står de lunt og i læ og er med den beskyttede barndom blevet temmelig sarte. Derfor skal man være forsigtig, når man sætter dem udenfor i den store verden. Det må tidligst ske, når faren for frost er drevet over – i slutningen af maj. Og selv da kan det være nødvendigt at hærde dem ved at sætte dem ud om dagen og tage dem ind om natten i den første uges tid. Det er lidt besværligt og ansporer til kun at forspire de frø, hvor det er nødvendigt. Så mange som muligt kan lige så godt sås direkte på friland, når temperaturen er passende – der er meget nemmere og giver generelt sundere og stærkere planter.

Læs mere om såning af de enkelte frø i produktbeskrivelserne.

Om at så stauder

De fleste haveejere har prøvet at så sommerblomster, og det er de frø, der møder os fra supermarkedets hylder i de tidlige forårsmåneder. Langt færre – selv blandt erfarne haveejere – har prøvet at frøformere stauder. Det skyldes formentlig flere ting: dels er udvalget af staudefrø i supermarkeder og havecentre yderst sparsomt – vil man have et stort udvalg af staudefrø at vælge i mellem, må man i gang med postordrefirmaer og netbutikker. Derudover kan stauder med fordel sås i vinterhalvåret, hvor de fleste havemennesker er gået i hi – haven er ligesom sat på stand-by i den kolde tid. Og endelig eksisterer der den misforståelse, at der er svært at frøformere sine egne stauder. Det er det for de flestes vedkommende ikke! Men i og med at stauder er flerårige planter, der som udgangspunkt kommer igen år efter år efter år, er tidshorisonten for stauder selvfølgelig helt anderledes end for de etårige sommerblomster. Stauder kræver lidt tålmodighed!

De fleste frø af stauder og toårige er kuldekimere – dvs at frøet behøver en kuldeperiode for at kalde spireevnen frem i frøene. I naturen sker det ved, at frøene ligger på og i jorden om vinteren. Vil man så sine egne stauder, gøres det derfor allerbedst ved at efterligne naturen og så frøene i løbet af efteråret/vinteren – ligesom naturen gør, når den drysser frøene. Dermed vil frøene få den allerbedste behandling ved at ligge ude gennem vinteren og blive udsat for de skiftende temperaturer, og så vil de spire, når lys- og varmeforholdene om foråret er passende. Frøene går i en dvale, der kun kan brydes ved længere tids skiftende temperaturer over og under frysepunktet

Man kan koldså frø af stauder hele vinteren og frem til april-maj. Jo tidligere man sår, jo kraftigere planter, vil man ofte få allerede i første sæson. De såkaldte toårige (i modsætning til stauderne, som er flerårige) lever, som navnet siger, i to år. Sår man dem i vinterhalvåret eller i det tidlige forår, vil de den første sommer danne små bladplanter for derefter, i deres andet leveår, at blomstre, hvorefter de dør.

Vores staudefrø er høstet sensommer/efterår og vinteren igennem opbevaret ved temperaturer, der efterligner naturens – det vil sige koldt med svingende temperaturer. Denne kuldebehandling kan ofte, men dog ikke altid, være nok til at gøre frøene spireklare til forårssåning. Hvis du køber staudefrø og først planlægger at så dem senere, bør de opbevares køligt, mørkt og tørt – fx i en lufttæt bøtte i køleskabet. Og den bedste metode til et godt resultat ér at koldså. Har man ikke fået sået sine staudefrø i løbet af efterår/vinter eller meget tidligt forår, kan man forsøge sig med at sætte såpotten i fryseren i nogle uger og derefter udendørs i forårs- eller sommervarmen - det kan nogle gange 'tricke' frøene til live.

Det er bedst at så i rækker på et stykke bart jord. Sås de i rækker, kan du nemmere skelne dem fra det frøukrudt, der spirer frem til foråret. Ukrudtet spirer for det meste før de såede stauder, så det skal helst løbende luges væk, så de nye stauders kimplanter kan komme til. En anden metode, som jeg selv er blevet mere og mere glad for, er, at så stauderne i såbakker eller flamingokasser. Fyld så- og priklejord i en flad kasse (flamingokasserne fra supermarkedets grøntafdeling er rigtig gode) – sørg for at der er drænhuller i kassen. Gennemvand jorden og så dine stauder i rækker i kassen eller kasserne. Som hovedregel skal frø sås i en dybde, der svarer til 1-2 gange deres egen diameter. Dvs at store frø skal dybere end små frø. Bittesmåfrø som fx frø af fingerbøl, kongelys og valmue kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden og tryk let til. Man kan eventuelt drysse en smule fint jord ovenpå, men det er ikke strengt nødvendigt. Stil såkasserne udendørs under et halvtag, i et koldt skur el.lign., hvor jorden kan holdes let fugtig uden at mugne. Der behøver ikke at være lys i denne fase. Lad kassen stå i kulden hele vinteren – husk at tjekke en gang imellem, at jorden hverken tørrer ud eller mugner.

En gang i løbet af foråret – afhængig af hvilke stauder, der er sået, og hvornår i løbet af vinteren, de er sået – vil de begynde at spire. Og så skal de ud i lyset!! Stil kassen ud i haven og fortsæt med at holde jorden fugtig – små nye kimplanter tåler ikke at udtørre! Er der sået tæt, skal der måske tyndes lidt ud, så de enkelte planter har plads til at udvikle sig. Når de er til at håndtere, kan man plante dem ud på friland.

Man kan dog også sagtens så frø af stauder senere på foråret eller i løbet af sommeren, hvor man ofte har mere tid, når man er færdig med den store forårssåning af sommerblomster og urter til køkkenhaven. Som nævnt har de frø af stauder, jeg sælger, haft deres kuldeperiode og vil normalt kunne spire uden problemer også i sommerens varme. Men hvis sommersåede staudefrø ikke har spiret efter ca. tre uger, kan man forsøge sig med at sætte såpotten i køleskabet i 8-10 dage. Dermed kan man ofte tricke genstridige staudefrø i gang.

Normalt kan man ikke forvente blomstring på stauder det første år, men jo tidligere man sår, jo større er chancen for en mindre blomstring på de nye planter allerede til næste år.

At så sine egne stauder er sjovt – og billigt! Skal haven gøres frodig og blomsterrig med planter fra havecente og planteskoler, kræver det enten en meget lille have eller et meget tyk tegnebog. Prisen for en enkelt staude bevæger sig nemt fra de 30-40 kr. og langt op over de 100 kr. Det er der ikke noget underligt i, for man betaler jo andre for at gøre alt forarbejdet. Men hvorfor ikke selv gøre arbejdet og få glæden ved at frembringe sine egne stauder? For kun et par mønter kan du få en pose frø, som i de fleste tilfælde vil give mange stauder. Og en stor berettiget selvtilfredshed!

Læs mere om såning af de enkelte frø i produktbeskrivelserne.