• Håndpakkede kvalitetsfrø
  • Stort udvalg
  • Sæsonbutik

Frøhandlerens egne favoritter

Hvad sår en frøhandler? Hvad dyrker en frøhandler i sin egen have? Hvad udvælger man sig, når man har en hel frøhandel til rådighed og kan vælge og vrage blandt alverdens frø?

Her har jeg samlet lidt af det, jeg selv dyrker i min have og i min gård. Jeg har mange stauder og andet, der troligt kommer igen år efter år. Sommerblomster og toårige går jeg ofte rundt og drysser med løs hånd hist og her – og jeg lader dem gerne selvså i en lidt vild, men dog kontrolleret frodighed. Jeg elsker klatreplanter, der fæstnes op ad murværk og pergola og skaber have i højden. Jeg har en stor brostensbelagt gård, hvor jeg dyrker meget i krukker; både stauder, sommerblomster og køkkenurter. Her har jeg også et bed med krydderurter, belejligt tæt på køkkendøren. Og så har jeg et lille drivhus med plads til et par udvalgte tomatsorter m.m.

Her er også et par ting, som jeg har lyst til at prøve – mon det bliver i år, jeg skal så dem?

preload spinner