Småhjerte
Dicentra eximia
Romantisk staude med blegrosa hjerteformede blomster, der hænger fra ranke stængler. Smukt findelt løv.
På lager
28,50 DKK
Hvad sår en frøhandler? Hvad dyrker en frøhandler i sin egen have? Hvad udvælger man sig, når man har en hel frøhandel til rådighed og kan vælge og vrage blandt alverdens frø?
Her har jeg samlet lidt af det, jeg selv dyrker i min have og i min gård. Jeg har mange stauder og andet, der troligt kommer igen år efter år. Sommerblomster og toårige går jeg ofte rundt og drysser med løs hånd hist og her – og jeg lader dem gerne selvså i en lidt vild, men dog kontrolleret frodighed. Jeg elsker klatreplanter, der fæstnes op ad murværk og pergola og skaber have i højden. Jeg har en stor brostensbelagt gård, hvor jeg dyrker meget i krukker; både stauder, sommerblomster og køkkenurter. Her har jeg også et bed med krydderurter, belejligt tæt på køkkendøren. Og så har jeg et lille drivhus med plads til et par udvalgte tomatsorter m.m.
Her er også et par ting, som jeg har lyst til at prøve – mon det bliver i år, jeg skal så dem?
Romantisk staude med blegrosa hjerteformede blomster, der hænger fra ranke stængler. Smukt findelt løv.
På lager
28,50 DKK
Lav staude med klokkeformede, blegt isblå blomster. Løfter man de yndefulde klokker, åbenbarer sig et smukt indre med fine aftegninger i lilla med en midte i sort og gyldent. Perfekt til en have i engelsk Cottage Garden-stil.
På lager
26,00 DKK
Køn gammeldags plante, der var fast inventar i den traditionelle landbohave, men som også gør sig godt i dagens haver.
På lager
28,50 DKK
Stokrose med smukke fyldte blomster i en mørk pink - som store lyserøde pudderkvaster. Blomsterne er spiselige og smukke fx som pynt på en kage.
På lager
28,50 DKK
Stokrose med smukke blomster i en dramatisk mørk farve - så mørkviolette, at de næsten er sorte. Blomsterne er spiselige og smukke fx som pynt på en kage.
På lager
28,50 DKK
Stolt kavaler er en nem og overdådigt blomstrende, etårig sommerblomst med smukke blomster og fint, fliget løv. Denne sort, ’White Purity’, har smukke snehvide blomster.
På lager
26,50 DKK
Strandkål er en smuk kæmpeplante med kruset, blåligt løv og store, hvide blomsterstande. Den er en delikatesse og velegnet i det nye nordiske køkken.
På lager
36,00 DKK
Mild og aromatisk krydderurt fra Middelhavsområdet – meget brugt i Italien i fx risotto, pasta og omeletter. Nem at dyrke - også i Danmark.
På lager
27,00 DKK
En fantastisk staude der - helt som navnet siger - har blomsterstande, der ligner fine, sølvskinnende lys.
Ikke på lager
31,00 DKK
Lang blomstring af et væld af trompetformede blomster i en mørk rosa nuance. Skøn og romantisk. Både blomster, blade og frø er spiselige.
På lager
28,50 DKK
Lang blomstring af et væld af trompetformede blomster i en aldeles bedårende udgave med cremehvide blomster med rosa pletter. Både blomster, blade og frø er spiselige.
På lager
28,50 DKK
Lang blomstring af et væld af trompetformede blomster i støvet lilla og gammelrosa nuancer. Hver med et gyldent centrum. Smuk og delikat. Både blomster, blade og frø er spiselige.
På lager
28,50 DKK
Kraftigt voksende, flerårig klatreplante tæt besat med de smukkeste store, hjerteformede blade. Blomsterne er små og pibeformede; deraf navnet. Meget ivrig slyngplante, der kan dække store arealer. Løvfældende. Frøformering kan undertiden være svært, andre gange relativt nemt.
På lager
34,00 DKK
En gammel dansk tomatsort med mere end 100 år på bagen. Velegnet til drivhus, men hårdfør og trives også fint på friland. Velsmagende med en fin balance mellem sødme og syrlighed.
På lager
29,00 DKK
Gennem årtier en af de mest populære tomatsorter i England. ’Moneymaker’ giver et stort udbytte af velsmagende og saftige, mellemstore og ensartede, røde tomater.
På lager
25,50 DKK
Purpur-torskemund er en høj, flot og slank staude med lang blomstringstid. Denne pose giver fine læbeblomster i et mix af lilla, rosa og hvid og med et fint støvetgrønt løv.
På lager
28,50 DKK
En sjov sort af opiumsvalmuen, som primært dyrkes for dens særegne frøkapsler - om hver kapsel sidder en masse 'unger' i form af mindre frøkapsler, der flokkes om den store - som kyllinger omkring deres hønemor. Helt unik til tørring.
På lager
25,00 DKK
Store fyldte opiumsvalmuer af den slags, der kaldes pæonblomstrende. Krøllede kronblade i en dyb og smuk mørklilla nuance.
På lager
26,00 DKK
En meget smuk version af valmuen med dybt purpurfarvede - næsten sorte - fyldte blomster.
På lager
28,50 DKK
En meget smuk version af valmuen med snehvide, fyldte blomster – som hvide skyer.
På lager
26,00 DKK
Yndefuld plante med lette, lilla blomsterskærme, der svajer elegant i toppen af op til halvanden meter høje stængler.
På lager
28,50 DKK
Den vidunderlige vidunderblomst lever op til sit navn og præsterer en næsten uendelig mængde af snehvide blomster sommeren igennem. Skøn i krukker, velegnet på terrasse og altan.
På lager
27,50 DKK
En af de tidligste forårsbebudere, som kommer i marts-april med duftende blomster i den smukkeste blå-lilla farve. Martsviolen har med rette givet navn til sin helt egen farve: Violblå.
På lager
28,50 DKK
Voksurt har i flere år været meget populær i England på grund af sit fantastiske farvespil fra petroleumsgrøn over metallisk blå til dyb lilla - og den er sørme også værd at dyrke i Danmark!
På lager
28,50 DKK
En høj og fantastisk sort af vortemælk, der udmærker sig ved sine meget smukke blade med mønster i en sart lysegrøn mod hvid baggrund - blade, der lyser op og imponerer.
På lager
26,50 DKK
Zizia er en kortlivet staude, der lyser op med sine kønne, gul-grønne skærmblomster. Kan også bruges som krydderurt, hvor både blade og blomster kan bruges. Kaldes undertiden for gylden løvstikke.
På lager
24,50 DKK
Gråærter er en gammel type ært, der typisk blev dyrket for at blive tørret og gemt som vinterforråd. Tilberedte har de tørrede ærter en mild græsagtig smag af ærter med godt med umami og en fin nøddeagtig sødme. Kan også spises friske, men har da ikke de mere moderne, grønne ærtesorters friske sødme.
På lager
27,50 DKK
Gammel engelsk sort med relativt lave planter, der giver stort udbytte. Store bælge, der rummer op til 10 søde og velsmagende ærter pr. bælg. 'British Wonder' har været elsket af haveejere, siden den blev introduceret på det engelske marked omkring 1890.
På lager
29,50 DKK
Meget smuk og velsmagende, sort af sukkerært med mørklilla bælge og de smukkeste blomster i rosa, lilla og hvid. Også blomsterne er spiselige - smukke som et drys på salaten.
På lager
28,00 DKK