Voksurt er en af mine absolutte favoritter i haven. Den er endnu ikke en gængs plante i de danske haver, men har i en del år været meget populær i England på grund af sit fantastiske farvespil fra petroleumsgrøn over metallisk blå til dyb lilla. Og populariteten er fuldt berettiget! Det er nemlig en af de mest spektakulære sommerblomster, man kan dyrke og samtidig er den så nem, at selv nybegyndere udi havedyrkningens kunst roligt kan give sig i kast med den.
Voksurt har en tæt, buskagtig vækst og bliver op til ca. 60 cm i højden og 45 cm i bredden. Bladene er kødfulde og støvet-grønne, og det tynde vokslag, der dækker dem, har givet navn til blomsten. Smukt ser det ud, når dug eller regndråber spiller på bladenes vokslag. Blomsterne er dybt lilla, nikkende og klokkeformede. Dækbladene over blomsterne changerer i smukke blå-grønne farver - derfor opfattes de som en del af den samlede blomst.
Voksurt stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, men kan fint trives i den danske sommer. I de engelske haver, der er velsignet med et lidt mildere klima, kan den dyrkes som en kortlivet staude, hvor den samme plante kommer igen gennem flere år. I Danmark må vi desværre nøjes med at dyrke den som etårig sommerblomst. Men det gør ikke noget, for den er som sagt nem at frøformere og den vokser hurtigt til. Enkelte år kan man dog være heldig, at en plante overlever fra én sæson til den næste.
Jeg bruger voksurt både som et fantastisk farveindslag i staudebedet og som krukkeplante. Voksurt blomstrer længe fra midt i juni og flere måneder frem. I modsætning til hvad man gør med mange andre sommerblomster, skal man ikke nippe de visne blomster af voksurt. Blomsterne afløser nemlig hinanden i række på hængende aks, så klipper man visnede blomster af, fjerner man også mange af de kommende blomster. Voksurt trives bedst i sol eller let skygge, men stiller der udover ikke særlige krav den tåler oven i købet nogen udtørring. Bierne er vilde med voksblomsten, så den vil trække lystig summen til haven. Honeywort honningurt hedder planten da også på engelsk.
Voksurt kan forspires inde fra begyndelsen af marts eller den kan sås direkte på friland fra begyndelsen af maj. Jeg plejer at gøre begge dele både forspire nogle inde og i maj går jeg rundt og stopper lidt frø ned hist og pist i staudebede og krukker.
De store grå frø af voksurt er lidt hårde og man kan speede spiringsprocessen lidt op ved at lægge dem i blød i 6-8 timer, inden man sår dem. Voksurt er lidt længere om at spire end mange andre frø der kan undertiden gå op til tre-seks uger. Der kan være en del forskel på spiretiden fra frø til frø. Når de først er spiret, vokser de til gengæld forholdsvis hurtigt.
Voksurt er en robust plante, men lidt sårbar overfor at blive flyttet for meget, hvilket taler imod forspiring i små potter. Jeg plejer at så direkte i halvstore potter, så der ikke skal flyttes og fingereres for meget ved planterne. Fra slutningen af maj, når al risiko for nattefrost er ovre, kan planterne sættes udendørs. Enten i krukkerne eller de kan forsigtigt sættes ned i bede.
Har man nok planter, og kan man nænne det, er voksurt aldeles fortryllende i buketter!
Eneste minus ved denne vidunderlige plante er, at frøene er en smule dyre, men de er ret spirevillige og det vidunderlige resultat giver fuld valuta for pengene!
10 frø pr. pose.
