Judaspenge er en aldeles vidunderlig forårsblomstrende toårig, der med sine smukke lyslilla blomster pynter i bedene allerede i april-maj. Den betragtes undertiden som en slags ukrudt, hvilket jeg altid har anset for en grovhed: De fine lyslilla blomster, der kommer tidligt på sæsonen, er en pryd i både have og vaser! Personligt kan jeg næsten ikke få for mange af dem i min have, for de passer perfekt til en have i engelsk Cottage Garden-stil, hvilket jeg holder meget af.
Judaspengenes en anelse uordentlige vækstform og dens vane med, ved selvsåning, at placere sig lige netop på det perfekte sted, så det giver et passende casual look, er lige netop essensen af An English Garden: Det let vilde look, som det kræver både tid, arbejde og omhu at opnå! Det er da osse symptomatisk, at hvor vi i Danmark undertiden så uretfærdigt har betragtet den som ukrudt, vil man se den blive fremhævet i engelske havebøger – og personligt har jeg set og fotograferet den utallige gange på haverejser hos de havekyndige englændere.
Judaspenge blomstrer over flere uger og blomsterne er yndige i de allertidligste buketter – fx sammen med forårets tulipaner. Bier og andre nyttige insekter holder af blomsterne. Bladene er groft tandede, hjerteformede og ofte med et lilla skær, planten bliver 40-100 cm høj. Judaspenge trives i sol eller let skygge på almindelig, god havemuld.
Frøstandene – skulper hedder de – af judaspenge er et kapitel for sig og i deres egen ret fuldt ud så dekorative som forårsblomstringen. De ligner særprægede ’mønter’ – først grønne, siden blanke og skinnende og helt papirtynde. De kan ganske rigtigt ligne falske sølvpenge – deraf formentlig navngivningen efter den falske Judas. Også det botaniske navn er inspireret af de runde, sølvskinnende frøstande: Lunaria kommer fra det latinske ord for måne, luna.
Frøstandene kan tørres - i en vase uden vand vil de holde det meste af vinteren og passe flot ind i tidens boligstil – eller de kan få lov at stå i haven og pynte langt ind i vintertiden.
Det kræver en smule omtanke og forarbejde at få en selvkørende bestand af judaspenge i sin have. For selv om den villigt frøformerer sig, så tager det nogle år for toårige planter at blive til en større bestand. Toårige lever, som navnet siger, i to år. Sår man den, vil den i det første år danne en bladplante uden blomstring – undertiden kan judaspenge dog finde på at blomstre allerede på første år. Men normalt vil den blomstre året efter, sætte frø ...... hvorefter den dør. Hvis man undlader at klippe de sølvskinnende frøskulper af, vil frøene drysse ud på jorden. Disse frø vil så året efter danne bladplanter, der året efter danner blomst, der smider frø ........ osv. Men i et par år altså kun med blomstring hvert andet år. Vil man så judaspenge, er det derfor en god ide at så dem to år i træk. Så vil man i løbet af nogle år have en selvkørende bestand med blomstring og smukke ’sølvpenge’ år efter år. Skulle man synes, at man får for mange planter, er de nemme at trække op.
Judaspenge fås også i en sort med hvide blomster - se den som selvstændigt produkt.
Judaspenge sås i perioden marts-juni, så den kan nå at danne bladplante på førsteåret. Der er ingen grund til at forspire - det bedste resultat opnås ved såning udendørs.
Ca. 30 frø pr. pose.
