Denne broccoli, calabrese, danner grønne buketter, ét hovedskud og flere mindre sideskud. I modsætning til ’rigtige’ broccoli, der faktisk er toårige, sår og høster man calabrese indenfor samme sæson. Calabrese har fået sit navn efter den italienske region, Calabrien, der er ’foden’ i den italienske støvle.
Af en kål at være er broccoli faktisk en ret ny grøntsag i danske haver – det var ikke en af dem, der groede i de gamle kålgårde, som man kaldte de første køkkenhaver. Broccoli stammer fra Italien, som man også kan se af det sidste i dens botaniske navn, var. italica. Italienerne, med deres gode sans for mad, har kendt og holdt af deres broccoli i hen ved 2.000 år – navnet broccoli er kort form af brocco, der på italiensk betyder stilk. Men den var længe om at brede sig nord for Alperne. I 1700-tallet forsøgte man sig med broccoli i England og en dansk kogebogsforfatter, Carl Müller, udgiver i 1785 sin Nye Kogebog for den retskafne Huusmoder, hvori der er hele to opskrifter med broccoli. Carl Müller er på det tidspunkt kok på godset Hvidkilde ved Svendborg og har som sådan haft adgang til herregårdsgartneriets mangfoldighed. Hos de retskafne huusmødre er broccoli-opskrifterne dog nok ikke slået an, for det har ikke været en grøntsag, der har været til at skaffe i de almindelige husholdninger.
Reelt blev broccoli først kendt i Danmark i løbet af 1960erne, hvor dybfrosne grøntsager holder deres indtog. Det skabte et behov for en grønsag, der egnede sig bedre til frysning end blomkål, og Svendborg Konservesfabrik lancerede således frossen broccoli i 1957. I 70’erne var broccoli – i en optøet, kogt, ofte ret vandet og slatten udgave utroligt nok ret populær som tilbehør til den fine oksesteg o.lign. Først i 1980erne begyndte man at kunne købe frisk broccoli i de danske butikker – og vi var mange, der fandt ud af, at broccoli rent faktisk kan smage godt – udover at den så osse er helt vildt sund!
Egentlig er broccoli en toårig plante med masser af mindre blomsterhoveder i sjove farver – udover den kendte grønne, også violet, rød og flødefarvet. Med erhvervsdyrkning fik de etårige sorter med få, men store, grønne hoveder overtaget og de kulørte toårige sorter gled lidt i baggrunden. Og de etårige, dem vi køber i supermarkedet og som disse frø er af – deres korrekte navn er egentlig calabrese, mens navnet broccoli dækker over de toårige – men vi kalder nu begge typer for broccoli.
Det sværeste ved at dyrke broccoli er at få høsten til at passe med efterspørgslen i køkkenet. Det er jo de uudspungne blomsterknopper, man spiser, og høster man dem ikke på det helt rigtige tidspunkt, er chancen forpasset og de springer ud i en stor buket af gule korsblomster. Især hvis man dyrker sorter, der får ét stort hovedskud og kun få, mindre sideskud, er det derfor en god ide at så mindre portioner af broccoli af flere omgange, så de ikke alle er høstklare præcist samtidig. Alligevel skal man holde godt øje med dem, især om sommeren, for det virker tit som om de springer ud i blomst, blot man vender ryggen til dem et øjeblik. I ydersæsonerne, efterår og forår, går det knap så hurtigt.
Calabrese kan sås ude fra april. Man kan så direkte på friland, men det er svært at holde jordstykket ukrudtsfrit, indtil kålplanterne er store nok til at hamle op med ukrudtet, så bedst er det at så dem i såkasser eller -bakker. Frøene kan sås ret tæt og såbakkerne stilles i drivhus eller drivbænk, men medmindre der er sen hård aprilfrost, kan de også klare sig udendørs. Småplanterne plantes på friland, når de er til håndtere og er kommet i groning. Nu skal der beregnes god afstand mellem planterne: 50-60 cm mellem rækkerne og 40-50 cm mellem hver plante i rækken – det er vigtigt at hver enkelt plante har plads til at udvikle sideskuddene. Der går ca. 65-70 dage fra spiring til høst. Så af et par omgange hen over foråret med to-tre ugers mellemrum, så der er høstklare planter over en periode.
Som andre kål trives broccoli bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Det er en god ide at dække jorden mellem kålplanterne med afklippet græs, visne ukrudtsplanter o.lign. - det vil både medvirke til at holde på fugten og begrænse fremspirende ukrudt. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser. Man kan med fordel dyrke den dér, hvor man dyrkede ærter året før, for så vil kålen nyde godt af den kvælstof, som ærterne har samlet i jorden. Og man bør alligevel aldrig dyrke ærter på samme sted flere år i træk.
Kål er egentlig relativt nemme at dyrke, men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i ens dejlige kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.
Broccoli fås også i en toårig udgave med smukke violette blomsterhoveder – se denne sort, ’Purple Sprouting Early’, som et selvstændigt produkt.
Ca. 100 frø pr. pose.
