Bukkehorn
Trigonella foenum-graecum

Bukkehorn er en krydderurt, som er meget anvendt i bl.a. Indien. I Danmark kender vi stort set kun bukkehorn-planten i formen bukkehornsfrø, der bruges som krydderi i tørret og dernæst let ristet form. Bukkehornsfrø anvendes sjældent som selvstændigt krydderi, men er en vigtig ingrediens i blandingskrydderiet karry. Man kan også lave ’bønne'-spirer af bukkehornsfrø. Dyrker man sin egen bukkehorn, kan man selvfølgelig bruge de tørrede frø som krydderi eller til spirer, men mindst lige så interessant er det at anvende den friske bukkehorn som krydderurt. Frisk bukkehorn er svær at finde i danske butikker, medmindre man har en god indisk købmand i sit nabolag. Så holder man af det indiske køkken, giver det god mening at dyrke sin egen bukkehorn.

Bukkehorn anvendes frisk som grønt drys og i salater, som erstatning for spinat eller i sammenkogte retter som fx indiske curries og stirfries. De tørrede blade bruger inderne i te, i dejen til madbrød eller som drys på kraftige, sammenkogte retter. Smagen er bitter og noget skarp og skal doseres med måde, men den giver et flot smagspift til indiske retter. Man kan komme til at lugte lidt krydret efter at have spist frisk bukkehorn, idet smagsstofferne kommer ud med sveden.

Frisk bukkehorn har et højt indhold af bl.a. jern og kalcium. Bukkehorn er også blevet brugt medicinsk, fx brugte man i det gamle Kina bukkehornsfrø mod mænds impotens og mod hedeture hos kvinder i overgangsalderen. Man kan stadig finde bukkehornsfrø som ingrediens i naturmedicin.

Bukkehorn er en kløverart med støvetgrønne ’trekløver’-blade og smukke, kridhvide ærteblomster. Bælgene har form som skulper, sidder parvis og krummer lidt opad, så de ligner et par bukkehorn – heraf navnet. Planten bliver 50-70 cm høj.

Bukkehorn sås direkte på voksestedet i maj, trives på en mager og tør jord. Planten tilfører kvælstof til jorden. Kan også dyrkes i krukker blandt andre krydderurter.
Ca. 25 frø pr. pose.