’Tepin’ - eller chiltepin som den også kaldes – regnes af mange for at være ’Alle chili’s moder’. Det er en vild, mexikansk chili, hvorfra de fleste moderne chili menes at have deres oprindelse.
Frugterne af ’Tepin’ er små og runde - på størrelse med en ært. I umoden tilstand er de grønne, for derefter at modne til rød-orange. 'Tepin' hører til de meget hotte chili med en styrke i nærheden af habaneroes. De enkelte frugter af ’Tepin’ kan variere en del i styrke, men ligger på mellem 100.000 og 250.000 såkaldte Scovilles på den skala, der bruges til at måle, hvor hot en chili er – og det er i den absolut øverste del af skalaen! Smagen er intenst stærk, men kortvarig: Den brændende fornemmelse går hurtigt over.
’Tepin’ gror vildt i store del af Mexico og i USA’s sydvestlige delstater Arizona, Texas og New Mexico, hvor frøene spredes med fugle. Fugle kan ikke smage den capsaicin, der giver chili sin styrke, så de spiser dem gladeligt og skider så de ufordøjede frø ud et andet sted - naturens egen, effektive frøspredning!
’Tepin’-chili er meget anvendt i fx mexikansk mad og frugterne, der spises, er normalt plukket af vildtvoksende buske. I grøn tilstand er det almindeligt at sylte de små runde frugter med stilk, mens de modne rød-orange frugter anvendes som enhver anden stærk chili. ’Tepin’-chili er meget velegnet til at tørre og knuse til krydderi.
Ordet tepin skulle efter sigende stamme fra Aztekernes sprog, nahuatl, og betyde ’loppe’ og dermed henvise til chilifrugternes diminutive størrelse.
I modsætning til de fleste chili kan frø af ’Tepin’ være lidt drilske at få vakt til live og de kan være 3-4 uger om at spire. Frugterne er længe om at modne, så ’Tepin’ er en af de chili, hvor man skal tidligt i gang – begynd gerne forspiring allerede i januar. Har man mulighed for at supplere med kunstigt lys fra gropærer, kan man forspire allerede i december.
Har man fremavlet en fin plante med ’Tepin’-chili, er det oplagt at forsøge at få den til at overleve flere sæsoner i vindueskarmen. Høstudbyttet bliver næsten altid større på plantens andet leveår og de efterfølgende.
Ca. 8 frø pr. pose.
Sådan sår du peberfrugt og chili
Bemærk: Nedenfor bruges mestendels navnene 'peber' og 'peberfrugt', men dyrkningsvejledningen gælder også for chili.
Peberfrugter og chili forspires lunt indendøre i februar-marts. Nogle chili-entusiaster anbefaler endda, at chili sås allerede i december-januar. Sår man chili så tidligt, bør man dog supplere med kunstigt lys. Hen i maj kan planterne sættes ud i drivhus, udestue el.lign. Peberfrugter er også velegnede til at dyrke i en vindueskarm, hvis man ikke har drivhus. Hvis den danske sommer arter sig ordentligt, kan man også forsøge sig med at dyrke peber på friland, men i så fald skal man give dem havens varmeste, mest solrige plet i læ for vind. Eller fx et lunt hjørne på terrassen eller en altan. Peber er velegnet til at dyrke i krukker eller plantesække.
Frø af peber sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af peber eller chili, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter – planterne ligner hinanden!
Frø af peber spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Planterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder, så de hele tiden har god plads til rødderne.
Lys og varme er essentielt for peberplanter, ligesom man skal sørge for, at planterne har noget at leve af i form af løbende gødskning. Peberplanter kan nemt gå i stå i væksten, hvis man ikke sørger for kontinuerlig tilførsel af næring. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Planter af peber har brug for opbinding eller en eller flere støttepinde. På sorter, der bærer store frugter, er det en god ide at binde hver enkelt frugtbærende gren op, så den ikke knækker af under vægten af frugterne. Fjern de første fem-seks blomsterknopper, så vil næste hold blomster udvikles hurtigere og det vil samlet give et større antal frugter pr. plante.
Peber er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. Mange sorter af peberfrugter er spiselige på forskellige stadier af modning – og de vil ofte have forskellig farve alt efter om de er umodne, halvmodne eller fuldmodne. Hvis man foretrækker at vente med at plukke frugterne til de er helt modne, får man samlet set færre frugter, fordi udviklingen af nye blomster går i stå, når planten er fuld af frugter under modning. Prøv dig frem, og find ud af på hvilket stadie, du foretrækker peberfrugterne!
