Bladselleri eller blegselleri – denne selleritype, hvor det er de sprøde stænger over jorden, man spiser, kaldes begge dele i flæng. Navnet blegselleri henviser til at de oprindelige sorter skulle bleges for at smage godt. Det foregik ved at lukke sollyset ude fra stænglerne enten ved at binde klude om dem eller lægge jord eller plantemateriale op omkring. Når stænglerne ikke blev udsat for sol, udviklede de ikke farvestoffer – og det var i farven, bitterstofferne sad. Så det var ikke af kosmetiske grunde, stænglerne skulle bleges, men for at stænglerne ikke skulle blive så bitre, at de blev uspiselige. Siden 1800-tallet har man dyrket sorter, der er såkaldt ’selvblegende’ og som indeholder færre bitterstoffer. Det betyder at det er betydeligt nemmere at dyrke blad- eller blegselleri – og at det er på sin plads, at kalde grøntsagen for bladselleri.
Denne sort, ’Golden’, har ligefrem ordet selfblanching som tilnavn for at understrege, hvor blege og fine stængler, den får – uden at man skal arbejde med at blege dem. ’Golden’ ér en meget lys bladselleri med kraftige, sprøde stængler uden trævler. En sund og velsmagende sort, der er modstandsdygtig overfor sygdomme
Mange af os har ikke noget særlig nært forhold til bladselleri. Det er nogle grønne stængler, der undertiden ligger ved et ostebord – og som vi køber, når der skal laves waldorfsalat. Men det er en utrolig smagfuld grøntsag, og hvis man dyrker dem selv, kan man løbende plukke et par enkelte stilke og dermed nyde disse sprøde, smagfulde stængler helt knasende friskhøstede. Man har sjældent brug for hel bladselleri af gangen i en almindelig husholdning, men man skærer blot de stængler af, som man skal bruge, og planten vedbliver så med at skyde nye stængler, bare man ikke forgriber sig på ’hjerteskuddet’ i midten.
Frø af bladselleri forspires inde i løbet af marts. Frøene skal have lys (men ikke direkte sollys) for at spire, så de skal blot trykkes let ned i en fugtet jord. Frøene er bittesmå og kan være svære at håndtere – eventuelt kan man blande dem med lidt fint sand, drysse blandingen ud over jorden og blot trykke let til. Frøene spirer bedst ved ca. 18-22 grader. Når de er spiret, stilles de små planter frem i et solrigt vindue, hvor de passes med god og jævnlig vanding, indtil de kan plantes ud på friland, når risikoen for nattefrost er helt ovre i slutningen af maj. Har man drivhus eller drivbænk, er det en god ide at give dem et mellemophold dér. Småplanterne plantes med ca. 20 cm imellem, sørg for at de sættes i samme højde, som de har groet, inden udplantning.
Selleri er grådige planter, der kræver jord med et højt næringsindhold. Så der skal gødes jævnligt, ligesom planterne ikke må mangle vand. Man kan normalt begynde at høste ca. 85-95 dage efter såning. Bladselleri tåler overhovedet ikke frost, så høst dem inden et eventuelt tidligt efterårsstrejf af nattefrost tager livet af dem.
Ca. 200 frø pr. pose.
