Naturengsblanding af ca. 25 forskellige et- og flerårige vilde danske arter – et mix af halvt græsser og halvt blomstrende vilde planter, som giver et naturligt grundlag for vores vilde bier, sommerfugle og andre nyttige insekter.
Dejlig toårig plante med smukke hvide blomster, der dufter om aftenen – særlig efter regn er duften helt vidunderlig. Blomstene er spiselige: smukke i en salat eller som hvid pynt på fx en mørk chokoladekage.
Dejlig toårig plante med smukke blomster i violette, lilla og hvide nuancer. Blomsterne dufter om aftenen – særlig efter regn er duften helt vidunderlig. Blomstene er spiselige: smukke i en salat eller som kagepynt.
Dejlig toårig plante med smukke lilla blomster, der dufter om aftenen – særlig efter regn er duften helt vidunderlig. Blomstene er spiselige: smukke i en salat eller som kagepynt.
Køn, lav nellike, der – som navnet fortæller – holder af at gro på klippegrund eller på tør, sandet eller gruset jord. Med sine kønne og velduftende blomster i rosa nuancer gør den sig godt i et stenbed, som kantplante eller fx i krukker.
Kaldes også Kristpalme. Iøjenfaldende plante med rødlige, fingerfligede blade og meget dekorative røde, piggede frøkapsler. Alle dele af planten er meget giftige!
Som de fineste, kridhvide kniplinger står den yndefulde skærmblomst orlaya og lyser op i haven og tilfører den et romantisk strejf. Vidunderlig i buketter. Velegnet i en blomstereng af sommerblomster eller i skærehaven.
Klatreplante der især vækker opmærksomhed pga sine frø: Små røde bønner med en sort plet i den ene ende – de ligner grangiveligt små Mariehøns. Og de er meget giftige!
Overdådigt blomstrende, etårig slyngplante med store, dobbelte blomster. ’Sunrise Serenade’ har intenst skarlagensrøde blomster, der er nærmest neonlysende og ’krøllede’ at se på.
Overdådigt blomstrende, etårig slyngplante med store, tragtformede blomster. ’Flying Saucer’ har hvide blomster med mønster som blå penselstrøg. Hver enkelt blomst har sit eget, individuelle udseende.
Flerårig frøblanding med 10 forskellige, tuedannende græsser med lette, smukke blomsterstande. I dette mix indgår naturligt hjemmehørende arter, der tåler forskellige vækstforhold. Kan eventuelt blandes med blomsterfrø til en lille blomster- og græseng.
Purpursolhat er en meget populær staude med karakteristiske blomster med en orange kurvbund og lyserøde kronblade. Kronbladene er spiselige og ser vildt godt ud som et lyserødt drys i en salat eller på en kage.
Køn, lav staude med dybblå, kugleformede blomster i juni-juli. Blomsterne har nærmest ’pigge’, hvilket gør dem meget specielle og dekorative. God som krukkeplante, forrest i staudebedet eller fx i et stenbed.
Høj, flot toårig med blålilla klokkeblomster. Køn i den vilde have, men også interessant i urtehaven for sine sprøde, spiselige rødder med lidt skarp, nøddeagtig smag. Også blomster og blade er spiselige.
Høj og statelig ridderspore med store blomster i en intens dybblå nuance. Blomsterne har et sort centrum, der står dramatisk flot til den dybe blå farve.
Et farvemix af denne dejlige mellemhøje ridderspore. Denne pose giver blomster i et mix af farver, bl.a. lyslilla, babyblå, hvid, pink, mørkeblå og rosa.
Et af de mest imponerende medlemmer af den store salvie-familie er denne toårige muskatel-salvie. En stor og frodig plante. De små blomster gemmer sig i store blomsterstande med dekorative højblade i hvid, rosa og lyslilla. Kraftigt duftende, tiltrækker sommerfugle og bier.
Dramatisk flot staude-salvie med mørkt bordeauxrøde blade og skarpt kontrasterende hvide læbeblomster med sart lyseblåt skær. En plante med wow-effekt! Flot som krukkeplante eller forrest i staudebedet.
Yndig etårig salvie med sart laksefarvede og lys rosa læbeblomster. Meget lang blomstring – også til glæde for bier og sommerfugle. Mest til pynt, men de kønne blomster kan også drysses på fx salater, kager eller i sommerens kolde drikke.