Paternoster-
bønne
Abrus precatorius

Disse frø er blandt de smukkeste, men også mest giftige i mit frøsortiment. Frøene er små røde bønner med en sort plet i den ene ende – de minder nærmest om små Mariehøns.

Paternosterbønnes naturlige voksested er i tropisk klima. I Indien bruges de bl.a. som perler på kæde, netop fordi de er så smukke. Men de er altså også meget giftige! Under den meget hårde kerne indeholder frøene stoffet abrin, den stærkeste kendte plantegift, der ved indtagelse kan give feber, rysten, mavesmerter, svimmelhed, bevidsthedssløring, kramper og hjerteforstyrrelser. Så det er frø, der skal behandles med yderste varsomhed! Men det er altså kun det indre af frøene, der er giftige, så planten kan man roligt dyrke.

I naturen sluger fugle frøene og klatter dem ud et andet sted - derved spredes planten og fuglene overlever, idet frøene passerer hele. Planten vil næsten sikkert ikke sætte frø, når den dyrkes i Danmark, medmindre man i et drivhus el.lign. kan give den tropiske vækstvilkår. I væksthuset i Botanisk Have i København kan man fx se en plante af paternosterbønne, der kravler mindst 10 meter op under væksthusets tag og som bærer de Mariehøne-lignende bønner om efteråret.

Paternosterbønne er en spinkel klatreplante med finnede blade og smukke, lilla ærteblomster. Det er som nævnt en tropisk plante, der herhjemme derfor må dyrkes indendørs eller i drivhus – kan eventuelt sættes udenfor i en krukke i den varme sommerperiode.

Frøene er meget hårde, og kan være op til et par måneder om at spire. For at hjælpe spiringen på vej, er det en god ide at lægge frøene i blød i nogle dage (skift vandet hver dag), inden de sås i en potte, der stilles lunt. Og selv med denne særbehandling må man regne med, at det kan være lidt af en udfordring, at få frø af paternosterbønne til at spire.
Ca. 20 frø pr. pose.