Kalabas – eller flaskegræskar, som den også kaldes – er en både sjov og dekorativ klatreplante, der vokser med en rasende fart. Den har været dyrket i Europa i flere hundrede år, men går i andre dele af verden betydeligt længere tilbage. I Mexico er der fundet rester af 9.000 år gamle kalabasfrugter, ligesom fund af kalabas fra ægyptiske grave kan dateres tilbage til ca. 3.000 år før vor tidsregning. Den regnes for en af de allerførste dyrkede grøntsager.
I mange dele af verden spiller kalabas stadig en stor rolle – både som spiseplante, men også fordi de tørrede kalabas nemt kan omdannes til køkkenredskaber, som fx skeer, til lamper, rytmeinstrumenter, legetøj eller blot dekoreres og hænges op som pynt.
Kalabas er en etårig klatreplante, der i Danmark godt kan dyrkes på friland, hvor den i nogenlunde gode somre vil trives og vokse godt, danne de smukke blomster og udvikle små frugter. Vil man have store, modne frugter til tørring, må man i det danske klima satse på at dyrke den i drivhus. Et stort drivhus anbefales, da kalabas er en livskraftig plante, der under gode, varme vækstforhold kan vokse 5-10 cm om dagen. En rekord fra troperne beretter om en vækst på 60 cm på 24 timer! Det behøver man dog ikke at 'frygte' i et dansk drivhus! Planten klatrer ved hjælp af slyngtråde og hvad enten man dyrker den på friland eller i drivhus, må man give den noget at gribe fat i – en pergola, et espalier eller rionet fungerer fint. Dyrkes den som prydplante, kan man glæde sig over dens frodighed, de store blade, de dekorative slyngtråde og de smukke hvide blomster, der ofte har fine, nougatfarvede aftegninger. Blomsterne springer ud om aftenen og visner dagen efter, men på en sund og kraftig plante vil der være nye blomster klar hver eneste aften.
De grønlige frugter er langstrakte og bliver mere og mere flaskeformede, som de vokser til. Vil man spise dem, skal de plukkes, mens de er små og friske. De skrælles og kernerne fjernes. Kalabas kendes også under navne som dudhi, doodhi eller lauki og i Indien bruges de til fx lauki kofte - en slags vegetarisk udgave af boller i karry: De små frugter af kalabas rives og blandes til en fars med fx kikærtemel og krydderier som ingefær, koriander og chili. Formes til runde ’deller’ og frituresteges. De smager skønt, blot som de er, men i Indien vil de ofte blive serveret i en form for sovs. Som tommelfingerregel kan man i øvrigt anvende de umodne frugter på samme måde som courgetter og squash. Har man lyst til at forsøge sig med at tilberede kalabas, kan man søge på nettet under doodhi, så kommer der masser af opskrifter frem. Også de unge bladskud er spiselige og er især dekorative som spiselig pynt, hvis man plukker et skud med slyngtråde.
Frø af kalabas forspires fra slutningen af april. Det er ikke en god ide at forspire tidligere, for frøene spirer hurtigt og planterne vokser hurtigt, og da man ikke kan plante ud før hen i maj, kan man hurtigt komme til at mangle plads i vindueskarmen. Skal de vokse på friland, skal man vente med udplantning til slutningen af maj, for at være helt sikker på, at risikoen for nattefrost er ovre. Kalabas har både han- og hunplanter på samme plante og klarer normalt bestøvningen selv med hjælp fra især nataktive insekter. Især hvis de dyrkes i drivhus kan det dog være en god ide at hjælpe med bestøvningen med en lille pensel. Hunplanterne kendes på at de allerede har en lillebitte kalabas under blomsten, mens stilken hos hanblomsterne er betydeligt længere end hunblomstens.
Dyrker man kalabas på friland, skal man selvfølgelig så vidt muligt give den en lun, solrig og beskyttet vokseplads. I løbet af en god dansk sommer kan en plante vokse op til fire meter. Er sommeren meget varm eller dyrkes planten i drivhus, kan man lade frugterne vokse sig store og hårdere i skallen for derefter at udhule dem og hænge dem til tørre. De kan derefter bruges til at dekorere, udskære til køkkenredskaber eller andet sjovt.
4 frø pr. pose.
