Græskar er en af de mest imponerende planter, man kan dyrke i sin køkkenhave; en plante, der spænder over en enorm variation i former, farver og størrelser. Græskar kan vokse som ind i helvede i mange måneder, blive til store planter, der leverer masser af frugter, der med den rette behandling kan gemmes og spises hele efteråret og vinteren. Luksuriøst at have grøntsager af egen avl helt ind i foråret!
Taler vi om et græskarbed, ser jeg for mit indre øje altid børnene fra tegneserien Radiserne, der om natten, ved Halloween, sidder i græskarbedet og venter på Den Store Græskarmands ankomst!
Ønsker man sig et varieret græskarbed, er dette 'Mix'' et oplagt valg. Det er sammensat af alle de forskellige typer græskar, der findes til salg her på webshoppen, plus af et par vintersquash, der dyrkes som græskar: spaghetti- og butternut-squash. Blandingen rummer frø af græskar fra de mindste ’Jack Be Little’ med en vægt på 100-150 gram til kæmpen ’Atlantic Giant’, der under optimale og ekstreme konkurrenceforhold dyrkes til giganter på over 800 kg. Og så alle variationerne midt imellem, der typisk dyrkes til størrelser mellem ca. et og 10-12 kg. Dette ’Mix’ af græskar kan give et kalejdoskop af farver, former og størrelser; et græskarbed, der er Den Store Græskarmand værdigt!
Groft sagt kan man inddele grøntsagerne af Cucurbita-familien i to grupper: Sommer og vinter-squash eller -græskar. Sommertyperne er de tyndskindede, der går under navne som squash, zucchini og courgette (hhv. det amerikanske, det italienske og det franske navn for samme grøntsag). Når det gælder de franske og italienske navne, courgette og zucchini, er der tale om de vandholdige, agurkelignende grøntsager med tynd skræl – sommertyperne! Det amerikanske navn, squash, dækker både over sommersquash, som er de ovennævnte, og over vintersquash, som har tykkere skræl, er længere om at udvikle sig og som kan gemmes til vinteren.
Dette ’Mix’ indeholder frø af vintertyperne, vintergræskar, som for de flestes vedkommende kræver lang tid til at udvikle sig. Hvordan mikset helt præcist bliver i den pose, du køber, det ved du først, efterhånden som planterne vokser til og græskarrene udvikler sig. Men det skal nok blive et blandet udvalg af græskar i forskellige størrelser, former og kulører.
Vintergræskar har hårdt kød og tyk skal (eller skræl) og et meget fast og velsmagende frugtkød. Græskar kan bruges til et hav af gode ting i køkkenet – de kan både steges, bages, grilles og koges. Velegnet til suppe, fantastisk på grillen eller bagt i ovnen som tilbehør til kødretter eller som hovedingrediens i en vegetarisk middag. Og de anvendes i både det salte og det søde køkken – fx i en græskartærte eller som franskmændene kalder det: En tarte sucrée au potimarron. Eller man kan lave Pumpkin Butter, græskar-smør, der kan krydres til både sødt smørepålæg eller som forret eller tilbehør med fx citron, parmesan og rosmarin.
Græskar kræver måneder for at udvikle sig fuldt, derfor er det en god ide at forspire indendørs. Sås indendøre fra ca. midten af marts. Sørg for at småplanterne får masser af lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Kan man ikke give dem lys nok, må man hellere vente med at forspire til ind i april. Plantes først ud på friland, når temperaturen konstant holder sig over 10 grader. Trives i en varm og meget næringsrig jord; tilfør jævnligt gødning i løbet af vækstsæsonen.
Dette græskar-mix skal have god plads. Planterne fylder meget og kravler gerne lystigt rundt i omgivelserne, så sæt dem ikke som nabo til små, sarte grøntsager. Planterne klatrer hen ad jorden og gerne op ad, hvad de nu kan få fat i. Optimalt bør græskar hænge frit, mens de udvikles, men med de tunge sorter kan det være svært at efterkomme. Man kan eventuelt lægge lidt halm el.lign. under græskarrene, så de ikke ligger direkte på jorden og dermed risikerer at rådne i vådt vejr. Frugterne er normalt tre-fire måneder om at modnes. Skallen skal blive hård og stænglen korkagtig, før græskarret er modent. Med mange forskellige typer græskar i sit græskarbed, vil frugterne ikke modnes samtidigt. Er man i tvivl, om et græskar er modent, kan man banke på det. Hvis det lyder hult, er det tegn på, at det er modent. Det samme gælder, hvis man sætter en negl i skallen, og den er for hård til, at man kan få den i. Under alle omstændigheder skal græskarrene plukkes, inden den første frost – kan eventuelt færdigmodnes indendøre ved temperaturer over 20-25 grader. Høst ved at klippe et stykke af stænglen af sammen med græskarret, det forlænger holdbarheden.
Vintergræskar kan under de rette forhold opbevares og holde sig i månedsvis – hvor længe afhænger af sort, så tjek dem jævnligt. Skal græskarrene gemmes, bør de efter høst tørres i 10-20 dage ved høje temperaturer (25 grader), derefter opbevares de tørt og køligt (10-15 grader), indtil de skal bruges.
Man kan læse mere om de forskellige græskar her på webshoppen – efterhånden som man begynder at kunne identificere dem i sit blandede græskarbed.
Disse poser med græskar ’Mix’ giver tre-fire gange flere frø for pengene i forhold til at købe de enkelte typer/sorter i poser for sig.
Min. 18 frø pr. pose.
