Kæmpeprimula er, som navnet siger, blandt de største i primulafamilen. Den bliver fra 50 til 90 cm høj, afhængigt af voksested. Den får store kraftige blade, fra hvis midte blomsterstængler skyder op. De fine, solgule blomster hænger i klaser i toppen af blomsterstænglerne. Blomstring i juli-august. Bladdækket holder hele sommerhalvåret og er effektivt til at holde ukrudtet nede. Kæmpeprimula er dog selv en kraftig plante, som bør plantes et sted, hvor den gerne må brede sig. Den foretrækker et fugtigt, muldrigt voksested og bryder sig ikke om udtørring. Meget nem at frøformere.
Ca. 35 frø pr. pose.
Om primula
Primula er en af de store planteslægter, som de fleste kender. Den omfatter mere end 500 arter – fra den yndige lysegule kodriver i grøftekanten over supermarkedets køb-og-smid-væk stueplanter til det store udvalg af smukke - mestendels forårsblomstrende - primula’er, som man kan dyrke i haven.
Primula er skønne haveplanter og utrolig anvendelige. De passer i små haver, hvor deres relative lidenhed kombineret med deres farverigdom passer. De er smukke i store, gamle haver med gode skyggeområder og de er velegnede til at dyrke i krukker og altankasser.
Primula er overvejende lave eller mellemhøje planter, der er karakteristiske ved at de let krusede eller krøllede blade er samlet i en roset, fra hvis midte blomsterstænglen kommer. Blomsterstandens form og farve er forskellig fra art til art. Oftest er en del blomster samlet i gruppe. På etageprimula sidder blomsterne i flere grupper, etager, op ad stænglen, på kugleprimula danner blomsterne en rund kugle i toppen af stænglen.
Primula har været kendt i Europa siden 1400-tallet og man er helt op til vor tid blevet ved med at opdage nye arter. Dyrkning af primula tager hos nogle næsten form af en viden- og lidenskab, og de virkelig passionerede primula-samlere og -dyrkere samles i primulaklubber og -selskaber. Man kan dog sagtens dyrke og glæde sig over primula, selvom man ikke har en ’nørdet’ tilgang til slægten - og det er ikke sværere at frøformere primula end det er at frøformere stauder generelt.
Langt de fleste primula blomstrer om foråret, men der findes også sommerblomstrende primula-arter. Primula foretrækker generelt et lunt og fugtigt voksested, helst i halvskygge. Etageprimula og klokkeprimula tåler endog meget fugtig jord og vokser gerne med rødderne i vand i kanten af et vandløb eller en havedam. Jorden skal være kompostrig og gerne sur – fx trives de fleste primula sammen med rhododendron. Det er en god ide at tilføre voksestedet kompostjord en gang om året – eller blot rive en portion af efterårets visne blade ind i bedet, så de kan formulde i løbet af vinteren.
Primula vokser som nævnt i roset og formerer sig ved sideskud, så en plante i løbet af få år består af mange tætsiddende rosetter. For at holde sig sunde og kraftige, har de godt af at blive delt hver 3-4 år. Efter blomstring graves planterne op og de enkelte rosetter kan så forholdsvis let trækkes fra hinanden og plantes enkeltvis. På den måde får man flere planter og kan udvide primula-bestanden i haven – eller forære dem væk til glæde for andre.
Primula kan principielt sås hele året, men det bedste resultat opnås ved koldsåning i vintermånederne – fra ca. oktober til februar. Ved såning i løbet af vinteren, vil frøene spire det efterfølgende forår. Som ved stort set alle stauder kan man ikke forvente første blomstring før på andetåret. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Frø af primula findes i en række forskellige arter, sorter, farver og former – se de forskellige som selvstændige produkter.
