Fin og elegant skovbundsplante, der er kendt af ethvert barn fra H.C. Andersens tekst om: ’Hvor skoven dog er frisk og stor, kuk-kuk, kuk-kuk faldera. Skovmærker der og jordbær gror, kuk-kuk, kuk-kuk faldera.’ Færre kender dog den omtalte plante, skovmærke, og det til trods for, at det er en yndig, delvist stedsegrøn skovbundsplante med en lang kulturhistorie. Den har rige anvendelsesmuligheder i haven, den dufter fortryllende og den finder med udbredelsen af det nye nordiske køkken også i stigende grad sin plads i køkkenet.
Skovmærke er lav, ca. 25 cm høj, med smukke blanke, kransstillede blade og et væld af kridhvide, sødt duftende små blomster i halvskærme i maj-juni. Frugterne er kuglerunde med små krogede børster, der kan sætte sig fast i pelsen på forbipasserende dyr, der dermed spreder frøene til nye voksesteder. Skovmærke er en vild plante, som trives i muldet jord i lyse løvskove.
Skovmærke har en lang kulturhistorie, og mange fortællinger og skrøner knytter sig til planten. Som andet led i plantens botaniske navn, odoratum, indikerer, har hele planten af skovmærke en aromatisk og dejlig duft: som af sommer og nyslået hø. Dette skyldes at planten har et stort indhold af stoffet kumarin, der kan minde lidt om vanille.
Der er flest duftstoffer i skovmærke i forårsmånederne, indtil planten afblomstrer. Tidligere regnede man allerede Valborgnat, natten til den 1. maj, for skæringsdato: Denne nat tisser hekse på skovmærkerne, og planterne mister derfor deres fantastiske duft! Dette holder dog ikke helt stik: skovmærke er særdeles velduftende hen til i hvert fald begyndelsen af juni.
Duften koncentreres i planterne ved tørring. Før i tiden bandt man kranse af skovmærke og hængte op i stuerne for at sprede velduft. Og fattigfolk på landet kunne tjene en skilling ved at binde kranse og sælge dem: Op til begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt at finde kranse af skovmærke på markederne. Tørret skovmærke blev også brugt til at lægge i linnedskabet – på samme måde som lavendelposer – for at få tøjet til at dufte godt.
Tørret skovmærke har den specielle egenskab, at de koncentrerede duftstoffer udløses i fugtigt vejr. Derfor har tørrede buketter og kranse af skovmærke været brugt til at tage vejrvarsler af – de dufter kraftigere, hvis der er regn på vej. På grund af denne egenskab har skovmærke været kendt som ’barometerblomst’ og kranse af skovmærke blev kaldet ’spåkranse’.
Skovmærke har også været brugt i folkemedicinen. På grund af dens fine duft har den haft ry for at kunne bringe renselse og fornyelse og beskytte mod sorte tanker og negativitet. Skovmærke har været anvendt som vanddrivende, krampeløsende, betændelseshæmmende og blodfortyndende. En krans af skovmærke bundet under en fødende kvindes fødder skulle sikre en nem fødsel. Og nu vi er i den let vidtløftige afdeling, siges planten også at tiltrække alfer! Lidt mere nede på jorden: en håndfuld – eventuelt tørret – skovmærke i en balje varmt vand giver et styrkende og velduftende fodbad.
Skovmærke er let og spinkel i dens vækst og rodnettet er stærkt forgrenet med mange udløbere. Dette betyder at planten gror i grupper og dermed er velegnet som bunddække. Skovmærke er ikke decideret stedsegrøn, men de grønne bladdele overlever ofte i milde vintre.
Skovmærke er meget velegnet som bunddække i såvel hel- og halvskygge som i delvis sol, og den tillader tidlige løgplanter at vokse op igennem dens løv. Gror skovmærke i helskygge, vil blomstringen ikke være så stor. Skovmærke trives bedst i en humusrig jord, helst ikke for tørt. Rådyr undgår skovmærke, hvilket gør den velegnet i haver, der plages af forslugne Bambi’er.
Skovmærke er ikke en stor eller vægtig ingrediens i madlavningen. Ikke desto mindre er den lille plante velegnet som krydderi og smagsgiver i både drikke og desserter, hvor den aromatiske, let parfumerede smag passer godt. Man kan forsøge sig frem og bruge den som smagsgiver i fx kagecremer, pandekagedej, is og i drinks. I den korte blomstringstid er de hvide blomster fine og duftende til at drysse på kager, desserter eller på morgengrøden.
Skovmærke er kendt som smagsforstærker i vin. I Rhinlandet har man fra gammel tid krydret søde hvidvine med frisk skovmærke under navnet Maitrank. Det kan man efterligne selv: put en hel plante (dog uden rod) med stilk, blade og blomster i en flaske hvidvin og drik den som en såkaldt Maj-vin: det tilføjer en let sødlig smag og ser smukt ud. Skovmærke er også velegnet til kryddersnaps eller tørret i urtete.
Frøene kan koldsås i løbet af efteråret eller vinteren eller i det tidlige forår. Frøene klumper sig sammen i posen - skil dem ad og så dem enkeltvis. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'. Som med alle stauder kan man ikke forvente blomstring det første år.
Ca. 30 frø pr. pose.
