Kålgården var tidligere selve essensen af en køkkenhave. En kålgård er den gamle betegnelse for en ’have med kaal og andre køkkenurter; køkkenhave’, som Ordbog over det Danske Sprog skriver. Nogle steder i landet, hvor jorden ikke var særlig egnet til køkkenhave, var kålgård simpelthen betegnelsen for en have - kål eller ej. Den vigtigste grøntsag i de fleste kålgårde var dog ....... kålen! Først og fremmest grønkålen, der kunne stå i jorden gennem vinterens frost og levere mad og vitaminer, når der ellers ikke var andet at høste. Hvidkålen var også vigtig og i løbet af 1800-tallet kom nye kåltyper til, som rosenkål og rødkål.
Senere, i knap så magre tider, var kålen en hadegrønsag for mange. Med skræk erindrer jeg selv barndommens brunkål, som var hvidkål kogt i timevis med flæsk, eventuelt serveret med medister. Vel egentlig en herreret, serveret med sennep, rødbeder og groft rugbrød, men barndommens afsky for denne vederstyggelighed sidder endnu i mig. Heldigvis har dog både jeg og rigtig mange andre igen taget kålen til os - og man behøver jo ikke koge disse gode, nordiske grøntsager til ukendelighed!
Kål er et omfattende begreb - fra de faste, runde hovedkål som hvidkål og rødkål, de spidse af slagsen, det krøllede savoykål, den sprøde frostfaste grønkål og til de små nuttede rosenkål. Og blomkål, broccoli og så videre. Vil man dyrke sin egen kål uden at sætte en hel kålgård af til de mange forskellige typer kål, kan man vælge dette kålgårdsmix. Det indeholder en god blanding af forskellige typer kål: sorter af grønkål, palmekål, broccoli, hvidkål, savoykål, rapini, rødkål, spidskål og andre af Brassica-familien. Præcis hvilke kål-frø der lige lander i den pose, du køber, det ved du først, efterhånden som planterne vokser til. Men der er ca. 200 frø i en pose og de er godt blandet, så det skal nok give et meget varieret resultat!
Dette kålgårdsmix kan sås ude, direkte på voksestedet, fra omkring slutningen af april. Har man svært ved at holde jordstykket ukrudtsfrit, indtil kålplanterne er store nok til at hamle op med ukrudtet, kan man så dem i såkasser eller -bakker ca. midt i april. Frøene kan sås ret tæt og såbakkerne stilles i drivhus eller drivbænk, men medmindre der er sen hård aprilfrost, kan de også klare sig udendørs. Småplanterne plantes på friland, når de er til håndtere og er kommet i groning. Nu skal der beregnes god afstand mellem planterne - de skal hver især have plads til at udvikle sig. En tommelfingerregel, hvad enten man sår direkte på friland eller udplanter de små planter, er at beregne 30-35 cm mellem planterne og 45-50 cm mellem rækkerne. Efterhånden som planterne så vokser til, kan man tynde lidt ud, hvis de står for tæt, og flytte lidt rundt på småplanterne, hvis der er for store huller i rækkerne.
Kål trives bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Det er en god ide at dække jorden mellem kålplanterne med afklippet græs, visne ukrudtsplanter o.lign. - det vil både medvirke til at holde på fugten og begrænse fremspirende ukrudt. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser. Man kan med fordel dyrke den dér, hvor man dyrkede ærter året før, for så vil kålen nyde godt af den kvælstof, som ærterne har samlet i jorden. Og man bør alligevel aldrig dyrke ærter på samme sted flere år i træk.
Kål er egentlig relativt nemme at dyrke, men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i ens dejlige kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug eller gammeldags net (som på et par af billederne her). Men måske synes man, at det er upraktisk og ikke særlig kønt - og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! I stedet må man så må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.
Kålgårdsmix til babyleaves eller mikrogrønt
Er målet ikke lige en hel kålgård med blandede kål, er dette mix også meget velegnet til at dyrke babyleaves eller mikrogrønt.
Babyleaves er en meget populær form for grønt til salatskålen. Begrebet babyleaves dækker helt enkelt over spiselige bladplanter, hvor man plukker af bladene, inden de er fuldvoksne – normalt når bladene er 10-15 cm store. Hvis man skærer bladene af og lader roden stå, vil de enkelte planter skyde igen, så man kan plukke af samme plante flere gange. De spæde blade af de forskellige kål er skønne at spise friske, men er også velegnede i fx wokretter, hvor de får en kort og hurtig opvarmning.
Babyleaves sås direkte på voksestedet fra ca. midten af april. Ønsker man rigtig tidlig start, kan man så inde i marts og plante ud i april, når planterne er 4-5 cm høje. Frøene sås med 5-10 cm’s mellemrum, ca. 20 cm mellem rækkerne. For hele tiden at have friske forsyninger af babyleaves, kan man så løbende helt hen til begyndelsen af august – er sommeren meget varm, vil kål dog spire dårligt. Bladene bliver plukkeklare inden for 3-7 uger, afhængig af årstiden - der kan også være en smule forskel på de forskellige typer kål.
Kålgårdsmix kan også bruges som mikrogrønt. Dette begreb dækker over helt små kimplanter, der lige er spiret frem af frøene – som den velkendte karse. Mikrogrønt er med god grund vældig populært blandt stjernekokke: Det smagfulde grønt af spæde spirer kan give maden et intenst og delikat snert af mange smagsnoter. Det er dog helt enkelt at gå til – man behøver ikke at være Michelinkok, for mikrogrønt dyrkes helt enkelt som karse i vindueskarmen. Det kan dyrkes det meste af året og er klippeklart i løbet af en uges tid. Oven i købet har studier fra det amerikanske landbrugsministerium og Maryland Universitet vist, at mikrogrønt er sundere end de fuldvoksne varianter. Forskerne undersøgte 25 typer mikrogrønt for fire grupper af vitaminer og såkaldte fytokemikalier, heriblandt C- og E-vitamin og betakaroten, og konkluderede, at de spæde blade havde fire til seks gange flere næringsstoffer end modne blade fra samme plante.
Så hvad enten man ønsker sig en kålgård, rækker med babyleaves eller klippeklart mikrogrønt i vindueskarmen, er dette kålgårdsmix velegnet!
Ca. 200 frø
