Grønkål er en klassiker i den nordiske køkkenhave. Flot og vitaminrig holder den sig frisk på friland langt ind i vintertiden. Denne sort, ’Halvhøj kruset’, er en dansk sort af kraftig vækst med store, krusede blade. ’Halvhøj kruset’ bliver ca. 50-90 cm høj. Den er ikke fuldt vinterhårdfør, men man kan normalt plukke friske blade af den et godt stykke ind i vintertiden. Grønkål er flot og dekorativ i køkkenhaven og en sund og velsmagende vitaminbombe i køkkenet.
Grønkål kan sås direkte på voksestedet i maj-juni – beregn ca. 50 cm mellem planterne. Frøene kan også forspires inde i marts-april og plantes ud på friland fra maj. Grønkål er også fortrinlig som 2. afgrøde efter tidlige grøntsager. Trives bedst i en let og muldet jord, sørg for at vande i tørre perioder. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens grønkålen vokser.
Grønkål er en nem grøntsag at dyrke. Men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i den dejlige krusede kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke grønkål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens grønkålsplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum. Selvom det skulle lykkes kållarver at spise en stor del af planten, vil der dog altid nå at komme en del nye blade i løbet af efteråret.
Grønkål er en typisk vintergrøntsag - faktisk bringer frostvejr den bedste smag frem i planten. Man kan dog sagtens bruge de friske blade af unge planter som salat i løbet af sensommeren. Men ellers er det en god ide at vente med at høste af den i større mængder, til vinteren melder sin ankomst. Planterne kan stå ude i sne og tåler en del frost og man kan løbende høste frisk grønt af egen avl til middagsbordet.
Grønkål er selvfølgelig oplagt til klassiske kålretter som fx grønlangkål. Man kan også bruge de krusede blade enten rå eller blot let tilberedt. Ultra finthakket er den lækker i salater – eller rørt med fx creme fraiche med ristede hasselnødder og et godt skævt flydende honning over. Man kan også bruge den på sydlandsk manér i fx suppe eller stege strimler i olivenolie sammen med hvidløg. Den er også god dampet og i fx wokretter, hvor grøntsagerne steges kort over stærk varme.
Og så er de krusede blade af grønkål flotte i buketter!
Ca. 100 frø pr. pose.
