Rapini er en meget fjern slægtning til broccoli og et hit i både det moderne amerikanske og det klassiske italienske køkken.
Kær grønsag har mange navne. Denne kaldes i engelsktalende lande oftest rapini, broccoli raab eller blot raab. Den kendes også som broccoletti, mens italienerne (som elsker den!) omtaler den som Cime di rapa - dog med den lille finte at i specifikt det napolitanske køkken kaldes den friarielli. Den har ikke noget officielt dansk navn, men jeg har set den omtalt som ’vinterbroccoli’. Mest udbredt er det dog nok at kalde den rapini.
Selvom man ud fra flere af de anvendte navne og især udseendet skulle tro at rapini er en form for broccoli, er slægtskabet faktisk ikke nært. Rapini er nærmere beslægtet med fx majroe, agerkål og sennep. Ikke desto mindre ligner denne grøntsag broccoli, men planten er mere bladrig og man spiser både de endnu ikke udsprungne blomsterknopper, stilkene og de let takkede blade.
Rapini er en fantastisk plante, som fortjener at holde sit indtog i danske køkkener og køkkenhaver. Den er nem og velsmagende, rigt ydende og så dyrkes den på andre tidspunkter end de fleste grøntsager. Den trives nemlig bedst i kølighed og er derfor velegnet til at så enten i det meget tidlige forår eller sensommer/efterår. Hos italienerne dyrkes den som Cime di rapa og man kan finde den friskhøstet på italienske markeder i det, der normalt er off season: fra slutningen af november og frem til marts - undertiden helt til april, hvis foråret er køligt.
Rapini er en fremragende, hurtigvoksende afgrøde til dyrkning i ydersæsonerne, da den udvikler sig bedst ved relativt lave temperaturer. Den kan forspires inde fra februar og plantes ud i mistbænk, drivhus eller under plast i marts. Den tåler lave temperaturer, men ikke decideret frost. Efter ca. 55-70 dage, kan man begynde at høste. Når temperaturerne begynder at stige, er det slut med forårs-rapini’en – planterne går i blomst, nærmest hurtigere end man kan nå at plukke dem. Så med rapini som afgrøde må man holde sommerpause.
Til gengæld kan man så et nyt hold til efterårs- og vinterhøst. Disse sås udendørs fra august-oktober. Kommer der nattefrost, må planterne dækkes af fx en polytunnel – eller man kan så i bakker eller lignende, der kan flyttes ind i et køligt, men frostfrist drivhus. Efterårs-rapini’en kan man normalt begynde at høste af efter 80-90 dage. Dyrkes planterne frostfrit – enten i drivhus eller ude i en mild vinter, kan man ofte plukke af rapini’en helt ind i det meget tidlige forår.
Planterne af rapini bliver 25-40 cm høje, plant dem med ca. 30 cm’s mellemrum. Trives bedst i hel eller delvis sol på en let fugtig, veldrænet og næringsrig jord.
Af rapini spiser man som sagt både de endnu ikke udsprungne blomsterknopper samt stilke og blade. Der høstes ved at man skærer skud af, men efterlader et par blade på roden. Herefter vil planten skyde fra bladhjørnerne og man kan høste af den samme plante flere gange – indtil varmen om sommeren eller frosten om vinteren gør en ende på høsten.
Smagen af rapini beskrives som nøddeagtig, let bitter, og sammenlignes undertiden med fx rucola og frisk sennep. Rapini kan være, hvad man på engelsk kalder an acquired taste. Udtrykket bruges om noget, man i begyndelsen ikke bryder sig om, men som man ved nærmere bekendtskab kan blive ret vild med.
Og der er ingen tvivl om at der er mange, der er vilde med rapini! Italienerne, som klassisk har brugt deres Cime di rapa eller friarielli i pastaretter, sammen med hvide bønner, i supper eller sauteret med hvidløg, chili og italiensk pancetta eller guanciale (typer af ikke-røget bacon). I madmekka’erne New York og London er rapini i disse år en decideret modegrøntsag. Surfer man lidt rundt på nogle af de uendelig mange lækre, engelsksprogede mad-blogs, vil man finde masser af gode opskrifter med rapini. Helt enkelt og godt er det at stege den hurtigt i meget varm olie med hvidløg og fx chili, citron og ansjoser. Kan dysses med fx ristede pinjekerner og revet parmesan.
Finder man smagen af rapini en smule for bitter, kan man give den et kort opkog inden yderligere tilberedning. Det anbefales dog ikke at overkoge eller -stege rapini – den må gerne have lidt bid. Man kan også grille den sammen med fx hele pebre.
Udover af være lækker, anvendelig og meget nem at tilberede, er rapini også sund – en ren vitaminindsprøjtning.
Ca. 100 frø pr. pose.
