’Wasabina’ er et kraftigt smagende medlem af sennepfamilien, hvis smukt krøllede, lysegrønne blade kan spises som salat og smager stærkt og skarpt. Den kaldes også sareptasennep eller asiatisk sennep. Som navnet ’Wasabina’ indikerer, minder smagen om wasabi, der af mange kendes som det meget stærke, lysegrønne tilbehør til sushi. Denne ’Wasabina’ må dog ikke forveksles med den ægte wasabi, der stammer fra Japan, hvor den gror vildt langs vandløb, men er ret svær at dyrke kommercielt. Det betyder, at ægte wasabi er ret dyr – og at det for det meste kun er finere (og dyrere) restauranter, der serverer ægte wasabi. Ofte er den såkaldte wasabi i virkeligheden en grøn pasta, hvis hovedingrediens er peberrod. Efter at sushi er blevet en almindelig og populær spise hos os, kaldes peberrod undertiden for ’Nordens wasabi’.
Men uanset hvad: Kan man lide peberrod og ægte wasabi, vil man holde af denne bladplante, ’Wasabina’!
’Wasabina’ gror som en roset med en masse krøllede, lysegrønne blade, der er let fligede. Den ser skøn og frisk ud, og man kan høste af den ved kun at skære de blade, man skal bruge, af, og lade resten af planten vokse videre. De spæde blade er mildere i smagen, styrken tager til, som bladene vokser til. Bladene smager bedst friske og ikke tilberedte – de er virkelig skønne, både smukke og velsmagende, som et stærkt islæt i en blandet salat. Man kan dog også forsøge sig med let tilberedning af de sprøde blade og bruge dem i wokretter og stirfries. Bladene kan også smides i juiceren og give bid til en grøntsagsjuice. Frø af ’Wasabina’ kan dyrkes i køkkenvinduet til mikrogrønt (som man dyrker karse), hvor det er de ultrasunde kimplanter, der spises – skønt som et stærkt, grønt drys på fx en æggemad. Endelig er også roden af ’Wasabina’ spiselig, man kan anvende den, som man anvender peberrod.
’Wasabina’ kan dyrkes som en tidlig afgrøde om foråret eller som en sen afgrøde sensommer og efterår. ’Wasabina’ er egentlig en toårig plante, der giver blade det første år og går i blomst på andetåret. Sår man ’Wasabina’ om foråret, vil planten dog ofte trodse den toåriges natur og gå i blomst allerede i forsommeren, hvilket betyder, at den ikke giver mange af de blade, som man dyrker den for at kunne høste. Sår man derimod ’Wasabina’ i sensommeren, fra omkring begyndelsen af august, kan den fortsætte væksten til langt hen på efteråret. ’Wasabina’ er kuldetolerant og tåler at stå ude til godt ind i vinteren. Sår man i sensommeren, kan man plukke friske blade af ’Wasabina’ ind til formentlig hen mod jul. Ønsker man at høste af den vinteren igennem, kan man forsøge sig med at dyrke den i et uopvarmet drivhus, i en drivtunnel eller blot dække planterne på friland til med fiberdug, så de skånes mod den hårdeste barfrost. Overlever planterne vinteren, vil de skyde nye blade i løbet af foråret og gå i blomst i løbet af forsommeren. Man kan drysse korsblomsterne på sin mad, men ellers er det slut med planten, når den først er gået i blomst.
Sørg for at planterne ikke tørrer ud; tørke er endnu en af de påvirkninger, der kan få 'Wasabina' til at gå i blomst før tid.
’Wasabina’ er af samme planteslægt som kål (Brassica) og som sådan også i fare for, at de ellers ganske yndige kålsommerfugle lægger deres æg i planterne. Sker det, vil de sultne kållarver spise bladene helt eller delvist. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug eller man kan holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens ’Wasabina’. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Klarer man kampen mod kållarverne, har man i ’Wasabina’ en skøn, skarp og velsmagende bladplante, der kan høstes af over mange måneder.
Min. 100 frø pr. pose.
