Denne tomat er en vild forfader til de mange kultiverede tomatsorter, vi normalt dyrker og spiser. At den er af samme slægt, men en anden art end almindelige tomater, ses af dens botaniske ’efternavn’, pimpinellifolium - ’rigtige’ tomater hedder esculentum.
Vild tomat kaldes også ribstomat, hvilket antyder at tomaterne er små – dog er de sjældent så små som ribs, men mere på størrelse med kirsebær: De skinnende røde frugter vejer 10-15 gram og har en diameter på ca. 3/4 cm. Den stammer fra Sydamerika - Peru og Ecuador - og planterne af vild tomat er meget frodige og kan vokse sig et par meter høje. Planten er meget udbytterig og giver et mylder af de små, meget saftige, smagfulde og aromatiske tomater i lange klaser.
Man kan selvfølgelig plukke tomaterne og bruge dem i maden. De er skønne drysset hele over en salat eller i madpakken. Og så ser det jo flot ud med en hel klase dekorativt placeret på en tallerken. Men de ér små og mange vil sikkert vælge simpelthen at plukke og spise dem direkte fra planten og smovse i intens tomatsmag – børn vil elske disse små lækre tomater.
Planterne af vild tomat er kraftige og forgrener sig stærkt. De trives fint udendørs og oplagt kan man lade dem vokse vildt og anarkistisk op ad et hegn, en plantepyramide el.lign. Er der plads til den, behøver man ikke at fjerne sideskud eller i øvrigt beskære den.
Vild tomat siges at kunne holde skadedyr væk fra andre tomatplanter – formentlig ved dens duft. Så hvis man er plaget af skadedyr i drivhuset, kan man forsøge sig med at dyrke den vilde tomat herinde som en biologisk skadedyrsbekæmper. Tomater i danske drivhuse er dog mere ramt af svampesygdomme end af skadedyr – og man skal være klar over, at med vild tomat i drivhuset har man fået sig en pladskrævende beboer. Vild tomat er generelt en ret sund plante, der ikke er særlig modtagelig for skimmel.
Forvent ca. 75-80 dage fra såning til første høst.
Frø af vild tomat er desværre noget dyrere end de fleste almindelige tomatfrø, så bemærk: kun 5 frø pr. pose. Med den vilde tomats grokraft og det hav af tomater, man kan plukke pr. plante, kan man dog få masser af små vilde tomater ud af fem frø!
Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derefter at plante ud i slutningen af maj.
Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.
Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.
Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.
Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterrasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.
Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.
Langt de fleste tomater smager først virkelig godt, når de er fuldmodne. Lad dem derfor sidde på planterne og pluk dem først, når de er helt modne. Tomater tåler dog som sagt ikke frost, så sæsonens sidste tomater kan plukkes grønne og lægges til modning i vindueskarmen.
