’West Indian Gherkin’ er en sjov lille oval grøntsag med bløde pigge. Den har en vældig god agurkesmag og kan sagtens fungere som en sjov erstatning for skoleagurkerne i madpakken. ’West Indian Gherkin’ er beslægtet med almindelige agurker, men er botanisk set egentlig ikke en rigtig agurk. Man spiser dem normalt, når de er 4-5 cm lange. På det tidspunkt er de små ’pigge’ endnu bløde og man kan spise frugterne med skræl. Vokser de sig større, er de stadig spiselige, men da piggene så bliver mere stive, er det en god ide at skrælle dem.
’West Indian Gherkin’ stammer oprindeligt fra Afrika og blev via Jamaica introduceret til USA i 1793, hvor den hurtigt blev meget populær til især pickles - altså sursyltede agurker. Det siges at præsident Thomas Jefferson, der var præsident fra 1801 til 1809 – altså lige da ’West Indian Gherkin’-agurken var en ny og spændende grøntsag på det amerikanske marked – insisterede på altid at have en hel tønde syltede gherkins stående, så der var rigeligt at byde gæster. Udover at de kan spises rå eller syltes, er ’West Indian Gherkin’ ret faste i kødet, så man kan også tilberede dem lidt a la som man gør med squash – fx vil de være velegnede i ratatouille.
’West Indian Gherkin’ er stadig en god grøntsag at dyrke, også i det danske klima, hvor den livskraftige plante normalt vil trives vel og bære rigtig mange frugter – flere end de fleste agurkesorter. Planten kan over en sommer kravle flere meter, så hvis man dyrker den i drivhus, skal man være indstillet på at give den god plads. ’West Indian Gherkin’ er dog ret hårdfør og vil normalt også kunne trives fint på friland, medmindre den danske sommer er helt elendig. Det er en god ide at lade planten vokse på et stativ, en plantepyramide el.lign., men den kan også vokse hen ad jorden – i USA er det ret almindeligt at bruge den som etårig ground cover, hvor dens flotte, store blade dækker effektivt af for ukrudt.
’West Indian Gherkin’ er meget resistent overfor utøj og fordi den ikke er af samme art, som vore gængse agurker af arten Cucumis sativus, angribes den ikke så ofte af de almindelige agurkesygdomme.
’West Indian Gherkin’ kaldes også for bur gherkin.
8-10 frø pr. pose.
Om agurker
At høste sine egne agurker er den ultimative agurkeoplevelse. Hjemmedyrkede, nyhøstede agurker er sprøde og saftspændte og stort set alle sorter har mere smag end de uniforme, grønne standard-agurker, som udgør agurkeudvalget i stort set alle danske butikker.
Agurk hører til græskarfamilien og dyrkning af agurk går mindst 3000 år tilbage i tiden. Oprindeligt stammer den vilde agurk fra Ostindien, de gamle ægyptere dyrkede den og romerne bragte den rundt i Europa. De agurker, vi nu kan dyrke i vore drivhuse, er stort set alle forædlede sorter. Agurker er taknemmelig at dyrke. Frøene er meget spiredygtige og planterne gror hurtigt og kan i løbet af en sæson fylde en hel del i drivhuset. I mangel på drivhus kan man også – med de lavere sorter – forsøge sig med at dyrke et par planter i vindueskarmen, hvis man kan finde plads. I gode somre kan man også få succes med at dyrke agurker på en meget lun altan eller i gårdhave. Men agurkeplanter er varmekrævende, så har man drivhus, er det helt klart det optimale.
Frø af agurk kan forspires indendøre fra slutningen af april og en god måneds tid frem ved en temperatur omkring 22-25 grader – et frø pr. potte. Normalt spirer frøene i løbet af 3-5 dage ved den rette temperatur. Agurkeplanter er lidt sarte i forhold til omplantning, de bryder sig ikke om at der fingereres for meget ved deres rødder. Derfor er det en god ide at bruge kompostérbare såpotter, hvor man kan sætte hele potten ned i en større, når der kræves mere plads. På den måde undgår man at pille ved rødderne. Alternativt kan man så direkte i lidt store potter – ca. 12-16 cm i diameter.
Sørg for at de små planter aldrig tørrer ud (vand med tempereret vand, 20-25 grader), de skal have masser af lys og allerede når småplanterne er et par uger gamle, er det en god ide at begynde at gøde dem. Nip eventuelt småplanterne lidt, så de forgrener sig. I begyndelsen af juni kan de plantes ud i større krukker i drivhuset eller direkte i drivhusjorden – jordtemperaturen må helst ikke være under 20 grader. Agurker kan også dyrkes i plantesække, hvor jorden er gødet på forhånd – men det rækker ikke til hele plantens liv, så der må tilføres flydende gødning efter normalt nogle uger. Agurkerne vil helst gro i sol og gerne lidt varmere end fx. tomater, så sæt dem i drivhusets varmeste, sydlige del - eller i den lune vindueskarm eller altanens varme lækrog. Agurkeplanter har et relativt lille rodsystem i forhold til bladmassen, så det er vigtigt at vande hver dag – planten må aldrig mangle vand, men må på den anden side heller ikke soppe i vand. Vand ikke på rodstilken, den er sart og kan rådne, vand i stedet i en cirkel omkring den, så man tvinger planten til at strække sit rodnet.
Agurkeplanter vokser med én hovedstamme med mange sideskud. Når planterne først kommer i groning, vokser de helt vildt, og man må beskære dem. Der er mange og indviklede regler for beskæring af agurker, men man behøver ikke at gøre det til en videnskab. Skær blot sideskud af over to-fem blade – som man nu har plads til. Skær gerne planterne lidt ned, hvis de bliver for voldsomme i væksten: Man kan fjerne topskuddet af hovedstammen og lade et af sideskuddene overtage hovedstammens plads – dermed holdes den vildtvoksende plante lidt i ave. Planterne gror hurtigt, har slyngende tendriler og skal have noget at klatre op ad – det er en god ide at spænde snore, eller hvad de nu skal hage sig fast i, ud inden planterne vokser til. Stænglerne er nemlig sprøde og knækker nemt, hvis man roder for meget med dem.
Traditionelt fjerner man hanblomster fra agurkeplanter – hunblomsterne, der udvikles i bladhjørnerne på sideskuddene, kan udvikle frugter uden bestøvning og befrugtning. Man nipper hanblomsterne af for at undgå at agurkerne udvikler kerner. Men med kraftigt voksende planter kan det være svært at komme til at fjerne alle hanblomster. Faktisk er det også en lidt underlig, meget industriel tankegang, at hjemmeavlede agurker ikke må have kerner. De smager jo ikke dårligt og spiser man agurkerne, når de er unge og friske, er lidt ansats til kerner slet intet problem. Og husk: Hvis man vil tage frø af sine agurker, skal de jo have kerner. Moderne sorter udvikler i øvrigt ofte stort set kun hunblomster. Dyrker man en sort, der udvikler både han- og hunblomster - og ønsker man at fjerne hanblomsterne - kan man kende hunnerne på at de har et lille frugtanlæg - begyndelsen til en agurk - under blomsten.
Når agurkeplanterne begynder at blomstre, er det dog altid en god ide at fjerne de første to-tre hunblomster – det ansporer til at planten kommer i god vækst
Agurker er nogle livskraftige og hurtigt voksende planter, men der er også mange farer, der lurer på dem i form af svampeangreb, meldug og spindemider. Hold øje med agurkeplanterne, så man kan sætte ind hurtigt, hvis de viser tegn på sygdom eller skadedyrsangreb. Det er en god ide at dyrke koriander, tagetes eller basilikum sammen med agurkerne – disse planter har en forebyggende effekt på spindemider.
Og ellers er det bare med at spise løs af lækre agurker – afhængig af sort og hvor godt, planterne trives, kan man plukke fra 10 og undertiden helt op til 50 agurker af én plante!
Der findes en række forskellige sorter af agurk i sortimentet – se de andre som selvstændige produkter.
