Djævelsbid er en staude, der i sit naturlige habitat overvejende vokser på bl.a. våde enge, i skovbryn, grøftekanter og på overdrev. Men den er også oplagt i en have, hvor man bevidst satser på det vilde look og lægger vægt på at gøre haven til et levested for bier og andre nyttige insekter. Djævelsbid hører bl.a. til yndlingsføden for larver af den sjældne dagsommerfugl, hedepletvinge, der var udbredt i Danmark i det 19. århundrede, men som nu kun findes Nordjylland.
Djævelsbid har en kraftig rosetformet bladmasse, der næsten er bunddækkende om sommeren – seks-otte planter vil dække en kvadratmeter. Fra bladrosetten af elipseformede blade skyder slanke stængler, 25-60 cm høje, der i toppen krones af en kugleformet, blå-violet blomst. Knoppen inden blomstring er kompakt og næsten hvid og i sig selv dekorativ. Djævelsbid gør sig godt i flok, gerne i selskab med andre vilde blomster og græsser. De lette, svajende blomster, giver et smukt, let vildt udtryk. Lang blomstring fra juni til oktober, dog kraftigst i august-september.
Djævelsbid har været kendt som lægeplante, den nævnes som sådan i den første tysksprogede lægemiddellære fra 1480. Den blev anvendt mod bl.a. epilepsi, pest og gonoré samt i gurglevand mod halsbetændelse. Navnet djævelsbid skyldes ifølge overleveringen, at djævelen blev så arrig på den nyttige lægeplante, der helbredte alt for mange mennesker – for mange set fra et djævle-perspektiv! For at ødelægge den, bed han et stykke af roden – hvilket er ganske vist og kan ses ved selvsyn, hvis man trækker planten op: Rødderne slutter brat, som om deres ender er blevet bidt af. Historien understøttes af, at plantens navn på både tysk og engelsk fortæller om det samme djævlebid: På tysk hedder den Teufelsabbiss, på engelsk Devil's Bit. En anden forklaring på navnet er at djævelen brugte planten til onde gerninger, indtil jomfru Maria satte en stopper for ham. Og som hævn bed han så plantens rod af.
Djævelsbid kan både trives i næringsfattig jord, men tåler også en almindelig havemuld. Den holder af lys, så trives bedst i hel eller delvis sol. Selvom djævelsbid er en vild plante, spreder den sig kun lidt ved naturlig frøformering, så man behøver ikke være bange for, at den indtager hele haven.
Kan sås hele året, men størst chance for et godt resultat er der, hvis frøene sås ude i løbet af efterår, vinter eller tidligt forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 25 frø pr. pose.
