Aspargesært er en af de gamle køkkenurter, der i disse år - fuldt fortjent - får en renæssance i det nye nordiske køkken. Aspargesært har været dyrket i Norden siden 1600-tallet, og trods navnet er den hverken i familie med ærter eller asparges. Men en engelsk gartner, Philip Miller, nævnte den i 1734 i en artikel og sammenlignede de små frø i bælgene med ærter og bælgenes smag med asparges hvilket på engelsk gav den navnet Asparagus Pea.
Det er en iøjenfaldende og smuk plante, som kan dyrkes blandt køkkenurterne eller sammen med sommerblomster i en skærehave. Planten er nemlig vældig køn med dens fintformede, støvetgrønne blade og tofarvede blomster i dybrøde nuancer man kan sagtens fristes til at inddrage den i sommerbuketter. Bælgene er særegne, kantede med vinger.
Aspargesært vokser til små buske - beregn ca. 40 cm mellem rækkerne, hvis de dyrkes i rækker. De behøver ingen opbinding, men kan være kønne bundet op ad et stakit eller hegn. Aspargesært kan høstes længe jo flere man plukker, jo flere nye blomster og bælge producerer planten. Den fortsætter med at sætte nye blomster og bælge til langt ind i efteråret.
Både blomster og bælge af aspargesært er spiselige. Blomsterne er fine fx drysset på en salat, og bælgene dampes let eller blancheres, al dente, og spises hele. Man bider/sutter det bløde kød af bælgene og efterlader eventuelle træede dele. Kan i smag minde om artiskok og asparges. Bælgene kan også sauteres i smør. De vingede bælge plukkes og spises, mens de er forholdsvis spæde ca. 3-5 cm lange da er de yderst delikate. Det siges, at aspargesært i det gamle Ægypten var så eftertragtet en spise, at kun Faraoen måtte spise den!
Aspargesært kan forspires inde i april til udplantning i maj eller sås direkte på voksestedet maj-juni. For at fremme spiringen kan man eventuelt lægge de små, hårde frø i blød i vand natten over inden såning. Aspargesært trives bedst i sol og i en god, fugtig, men veldrænet havejord.
I lighed med bønner og ærter behøver aspargesært ikke at blive tilført gødning, idet planterne er kvælstofsamlende rent faktisk beriger de jorden til gavn for andre planter.
Ca. 20 frø pr. pose.
