Skøn, velduftende og velsmagende krydderurt, der er nem at dyrke. Op til en meter høj skærmplante. Etårig. Det er de meget fint fligede blade, som spises som et skønt grønt drys eller anvendes til en lang forskellige madretter, er fx god til fisk. Skærmene bruges i syltning fx til syltede agurker. Og så elsker jeg selv at bruge dildskærme i buketter de er fantastisk fine med deres nærmest limegrønne farve og de bidrager med en pikant duft til buketten.
Dild bør sås 2-3 gange i løbet af sæsonen, hvis man vil have dild til klipning fra tidlig juli og resten af sommeren. Bladene kan tørres, så man også har dild til vinteren. Første portion kan sås tidligt på friland i begyndelsen af april da de små planter tåler frost. Dild sået i april-maj vil give skærme til syltning i august. Holder af en solrig og fugtig vokseplads. Hvis dild har det for tørt, går den tidligt i frø.
Min. 100 frø pr. pose.
Gammel køkkenurt - et ikke særlig kendt medlem af den store ærteblomst-familie - der udmærker sig ved at danne spiselige knolde af nøddestørrelse. Knoldene er delikatesser med en smag, der lignes med ægte kastanje og søde kartofler. Planten er klatrende med kønne og velduftende, pink lathyrus-blomster. Men bemærk: kun knolden er spiselig.
Hårdført lille træ af citronfamilien; det eneste, der kan overleve udendørs på vore breddegrader. Yndige hvide, velduftende blomster om foråret, dekorativt tornede grene og runde, orange-gule frugter, der dufter af citrus og er meget sure.
’Ingrid’-ært er en lys gul ært af en type, der har været dyrket herhjemme siden oldtiden. Gule ærtesorter blev typisk dyrket for at blive tørret og gemt som vinterforråd. Tilberedte har de tørrede ærter en koncentreret ærtesmag med sødme og noter af majs og nødder. Kan også spises friske, men har da ikke de mere moderne, grønne ærtesorters friske sødme.
Sød og spinkel, hurtigvoksende etårig bælgplante med fine ærteblomster i lys rosa og hvidt. Rig på nektar, tiltrækker bier og andre nyttige insekter. Mellemhøj med let og elegant løv med lysegrønne, finnede blade. God i den lidt vilde have. Bruges ofte som jordforbedrende efterafgrøde.
