Sikkim-agurk er en noget anderledes agurk, der måske ser lidt grov ud, men som er virkelig sprød, saftig og smagfuld. Den ligner så langt fra de lange, grønne tingester, vi normalt kender som agurker, men den er absolut værd at dyrke. Ikke kun som en kuriositet, men som en meget velsmagende grøntsag, der kan spises på forskellige stadier af modning. Den er kartoffelformet og har tykt brunt skind, der krakelerer i et flot girafmønster. Sikkim-agurken har navn efter den nordindiske delstat, Sikkim, der ligger som en lille udposning på Indien, placeret mellem Nepal, Tibet og Bhutan. Den blev opdaget i 1848 af den engelske botaniker og opdagelsesrejsende, Sir Joseph Dalton Hooker, der hjembragte mange forskellige planter fra Sikkim-egnen i det østlige Himalaya, der er kendt for sin store botaniske rigdom. Hooker var iøvrigt gennem flere årtier direktør for den berømte Kew Botaniske Have i London.
Man skræller ofte Sikkim-agurk, da skindet kan være noget sejt. Det tykke, krakelerede skind betyder dog, at agurken har en længere holdbarhed end de fleste agurker, både på planten og når den er plukket. Sikkim-agurk kan blive ret stor; får den lov til at vokse sig fuldvoksen, kan den veje op mod et kilo. Skal den spises frisk, smager den dog bedst, hvis den plukkes, når den når en størrelse som en mellemstor kartoffel. I Asien er det også almindeligt at lade agurkerne vokse sig store og fuldmodne og anvende dem stegte i fx curries. Sikkim-agurk er virkelig velsmagende med en kraftig, let citrus-syrlig agurkesmag og teksturen er sprød og saftig.
Sikkim-agurk er ikke en forædlet agurkesort og som sådan sætter den både han- og hunblomster – læs mere om han- og hunblomstrende agurker længere nede i afsnittet ’Om agurker’.
8-10 frø pr. pose.
Om agurker
At høste sine egne agurker er den ultimative agurkeoplevelse. Hjemmedyrkede, nyhøstede agurker er sprøde og saftspændte og stort set alle sorter har mere smag end de uniforme, grønne standard-agurker, som udgør agurkeudvalget i stort set alle danske butikker.
Agurk hører til græskarfamilien og dyrkning af agurk går mindst 3000 år tilbage i tiden. Oprindeligt stammer den vilde agurk fra Ostindien, de gamle ægyptere dyrkede den og romerne bragte den rundt i Europa. De agurker, vi nu kan dyrke i vore drivhuse, er stort set alle forædlede sorter. Agurker er taknemmelig at dyrke. Frøene er meget spiredygtige og planterne gror hurtigt og kan i løbet af en sæson fylde en hel del i drivhuset. I mangel på drivhus kan man også – med de lavere sorter – forsøge sig med at dyrke et par planter i vindueskarmen, hvis man kan finde plads. I gode somre kan man også få succes med at dyrke agurker på en meget lun altan eller i gårdhave. Men agurkeplanter er varmekrævende, så har man drivhus, er det helt klart det optimale.
Frø af agurk kan forspires indendøre fra slutningen af april og en god måneds tid frem ved en temperatur omkring 22-25 grader – et frø pr. potte. Normalt spirer frøene i løbet af 3-5 dage ved den rette temperatur. Agurkeplanter er lidt sarte i forhold til omplantning, de bryder sig ikke om at der fingereres for meget ved deres rødder. Derfor er det en god ide at bruge kompostérbare såpotter, hvor man kan sætte hele potten ned i en større, når der kræves mere plads. På den måde undgår man at pille ved rødderne. Alternativt kan man så direkte i lidt store potter – ca. 12-16 cm i diameter.
Sørg for at de små planter aldrig tørrer ud (vand med tempereret vand, 20-25 grader), de skal have masser af lys og allerede når småplanterne er et par uger gamle, er det en god ide at begynde at gøde dem. Nip eventuelt småplanterne lidt, så de forgrener sig. I begyndelsen af juni kan de plantes ud i større krukker i drivhuset eller direkte i drivhusjorden – jordtemperaturen må helst ikke være under 20 grader. Agurker kan også dyrkes i plantesække, hvor jorden er gødet på forhånd – men det rækker ikke til hele plantens liv, så der må tilføres flydende gødning efter normalt nogle uger. Agurkerne vil helst gro i sol og gerne lidt varmere end fx tomater, så sæt dem i drivhusets varmeste, sydlige del - eller i den lune vindueskarm eller altanens varme lækrog. Agurkeplanter har et relativt lille rodsystem i forhold til bladmassen, så det er vigtigt at vande hver dag – planten må aldrig mangle vand, men må på den anden side heller ikke soppe i vand. Vand ikke på rodstilken, den er sart og kan rådne, vand i stedet i en cirkel omkring den, så man tvinger planten til at strække sit rodnet.
Agurkeplanter vokser med én hovedstamme med mange sideskud. Når planterne først kommer i groning, vokser de helt vildt, og man må beskære dem. Der er mange og indviklede regler for beskæring af agurker, men man behøver ikke at gøre det til en videnskab. Skær blot sideskud af over to-fem blade – som man nu har plads til. Skær gerne planterne lidt ned, hvis de bliver for voldsomme i væksten: Man kan fjerne topskuddet af hovedstammen og lade et af sideskuddene overtage hovedstammens plads – dermed holdes den vildtvoksende plante lidt i ave. Planterne gror hurtigt, har slyngende tendriler og skal have noget at klatre op ad – det er en god ide at spænde snore, eller hvad de nu skal hage sig fast i, ud inden, planterne vokser til. Stænglerne er nemlig sprøde og knækker nemt, hvis man roder for meget med dem.
Traditionelt fjerner man hanblomster fra agurkeplanter – hunblomsterne, der udvikles i bladhjørnerne på sideskuddene, kan udvikle frugter uden bestøvning og befrugtning. Man nipper hanblomsterne af for at undgå at agurkerne udvikler kerner. Men med kraftigt voksende planter kan det være svært at komme til at fjerne alle hanblomster. Faktisk er det også en lidt underlig, meget industriel tankegang, at hjemmeavlede agurker ikke må have kerner. De smager jo ikke dårligt og spiser man agurkerne, når de er unge og friske, er lidt ansats til kerner slet intet problem. Og husk: Hvis man vil tage frø af sine agurker, skal de jo have kerner. Moderne sorter udvikler i øvrigt ofte stort set kun hunblomster. Dyrker man en sort, der udvikler både han- og hunblomster - og ønsker man at fjerne hanblomsterne - kan man kende hunnerne på at de har et lille frugtanlæg - begyndelsen til en agurk - under blomsten.
Når agurkeplanterne begynder at blomstre, er det dog altid en god ide at fjerne de første to-tre hunblomster – det ansporer til at planten kommer i god vækst
Agurker er nogle livskraftige og hurtigt voksende planter, men der er også mange farer, der lurer på dem i form af svampeangreb, meldug og spindemider. Hold øje med agurkeplanterne, så man kan sætte ind hurtigt, hvis de viser tegn på sygdom eller skadedyrsangreb. Det er en god ide at dyrke koriander, tagetes eller basilikum sammen med agurkerne – disse planter har en forebyggende effekt på spindemider.
Og ellers er det bare med at spise løs af lækre agurker – afhængig af sort og hvor godt, planterne trives, kan man plukke fra 10 og undertiden helt op til 50 agurker af én plante!
Der findes en række forskellige sorter af agurk i sortimentet – se de andre som selvstændige produkter.
