Esparsette er en smuk, flerårig staude, som får store, oprette blomsterstande i rød-violette nuancer. Blomsterstandene er sammensat af fine ærteblomster, stribede i rød-violette nuancer – meget fint og sødt! Opbygningen af esparsettes blomsterstande kan minde om lupiner, men de er dog noget lettere i udtrykket. Bladene er finnede – som et fiskeben – og de enkelte blade er smalle og ellipseformede. Frøstandene er små bælge, der hver rummer ét frø. Planten bliver 30-70 cm høj. Blomstring i maj-juni – og her tiltrækker den med sine nektarfyldte blomster store mængder af bier og andre nektarsøgende insekter. Fin på en tør vokseplads i staudebedet eller i den lidt vilde have, hvor jorden er tør og mager.
Esparsette stammer oprindeligt fra Lilleasien, Central- og Mellemeuropa, men har spredt sig til store dele af Europa, hvor den kan findes vildtvoksende hist og her. Også nogle steder i Danmark, hvor den dog ikke er særlig udbredt.
Ønsker man at dyrke esparsette som flerårig prydplante, kan den sås direkte på voksestedet fra ca. medio april. Skal den dyrkes som kvælstofsamlende efterafgrøde, sås den omkring juli-august, efterhånden som der bliver bare pletter i køkkenhaven efter høst af andre afgrøder. Dyrkes esparsette som flerårig, må man regne med langsom vækst det første år, dér bruger den energien til at skabe et kraftigt rodnet med pælerod og siderødder. Esparsette er en hårdfør og nøjsom plante, der kan trives på mager og sandet jord, den tåler tørke og holder af en varm og solrig vokseplads. Dyrkes den som efterafgrøde, kan den nemt graves ned, når man efterårsgraver køkkenhaven.
Formålet med efterafgrøder som esparsette er, at de sent såede planter forbedrer jordens struktur, ved at deres rødder løsner jorden og gør den mindre kompakt, efter at man har høstet de grøntsager, som har nydt godt af jorden hele sommeren. Ved at så en efterafgrøde som esparsette på de bare steder, slipper man for at kæmpe med ukrudtet: Dækafgrøden erobrer terrænet, og hen mod efteråret graves planten ned i jorden og tilfører dermed næring til køkkenhaven. Andre planter, der er velegnede som efterafgrøde er fx honningurt, kællingetand, boghvede, serradel, almindelig hør, gul lupin, sennep og blodkløver.
Esparsette dyrkes også som foderplante, idet den indeholder god protein og kreaturer gerne spiser den.
Ca. 1000 frø pr. pose.
