Knoldet hulsvøb – eller kørvelrod, som den også kaldes – er en gammel kulturplante, det man på engelsk kalder heirloom. Inden kartoflen fandt vej til Europa, har man i Norden dyrket den velsmagende stivelsesholdige knold som rodgrøntsag. Rødderne af knoldet hulsvøb kan minde om små tykke pastinakker, korte og rundede, ca. fem-otte cm lange. I Norden er den gået i glemmebogen som spiselig rodfrugt, men på markeder i fx Frankrig kan man undertiden være heldig at finde knolde af knoldet hulsvøb.
De spiselige knolde er rødderne af en høj, toårig skærmplante med fliget løv. De kønne, spiselige blade minder om kørvel, hvilket formentlig er grunden til, at planten har en masse kaldenavne såsom kørvelrod, rodkørvel, løgkørvel, knoldkørvel og pastinakkørvel. Det er navnemæssigt noget værre rod, for knoldet hulsvøb er slet ikke en slags kørvel, men derimod nærmere beslægtet med gulerod og skærmblomstrende krydderurter som fx dild og persille.
De små tykke knolde er en delikatesse på gourmetniveau med en nøddeagtig smag – som en fusion mellem kastanjer, jordskokker og nye kartofler. De kan koges al dente og spises med smør; som var det nye kartofler. De er også fine rå, fx snittet i en salat. Derudover kan man selvfølgelig bruge dem som mange andre rodfrugter, fx ovnstegte eller dampede, i en mos eller en let og delikat creme.
Knoldet hulsvøb er som plante ikke svær at dyrke, men frøene kan være rigtig drilske at få til at spire. Frø af knoldet hulsvøb mister – som det ofte er tilfældet med skærmplanter – forholdsvis hurtigt spireevnen. Derfor er de frø af knoldet hulsvøb, jeg sælger, altid af den seneste høst. Alligevel kan frøformeringen altså være en udfordring.
Bedst er det at så frøene, i en potte eller plantekasse, udendørs sensommer/efterår, mens de er så friske som muligt. Lad dem stå ude vinteren over, så vil de normalt begynde at spire sent det efterfølgende forår eller i forsommeren. Har man ikke fået sået knoldet hulsvøb om efteråret, kan man forsøge sig med at så dem ude i løbet af vinter eller det tidlige forår. Sås de i sommerhalvåret, kan der også gå op til et par måneder, inden de spirer. Har de stået i såpotten mere end ca. otte uger i sommertiden, kan man undertiden hjælpe frøene på vej ved at sætte potten i køleskabet i nogle uger. Spirer frøene heller ikke efter denne behandling, så smid dem ikke ud. Lad potten stå ude den efterfølgende vinter - man kan være heldig, at der kommer liv det efterfølgende forår. I det hele taget vil det altid virke fremmende på spiringen af knoldet hulsvøb at give såpotten et ophold i fryseren, gerne i tre-fire uger, inden den sættes udendørs.
Planten af knoldet hulsvøb kan blive godt over en meter i højden og forgrener sig lidt. Den fylder ikke så meget i bredden; sæt planterne med ca. 25 cm’s mellemrum. Trives i sol i normal muldet havejord.
Planten af knoldet hulsvøb er toårig. Normalt vil man høste knoldene sidst på sæsonen på plantens første år. Det er en god ide at vente med at høste knoldene til efter den første frost; ofte hen mod slutningen af november. Kulden får sødme frem i knoldene og gør dem mere velsmagende. Samme effekt kan opnås, hvis man efter høst opbevarer dem køligt i en periode. I det hele taget kan knoldene holde sig friske i nogle måneder, hvis de opbevares køligt.
Høster man ikke knoldene sidst på plantens første sæson, vil den overleve vinteren (vinterhårdfør ned til i hvert fald 15 minusgrader) og dernæst blomstre med kønne skærmblomster på andetåret, hen mod juli-august. Bier og nyttige insekter er glade for blomsterne. Derefter dør planten, som det er kutyme for toårige planter. Undertiden kan den dog sætte sideskud og dermed leve videre endnu en sæson.
Knoldet hulsvøb kan findes forvildet enkle steder i Danmark, men er ellers ikke vildtvoksende her i landet.
Ca. 65 frø pr. pose.
