Glaskål kan minde lidt om en ufo med antenner, der er landet midt i urtebedet. Glaskål – som også kaldes knudekål – er ikke en rod, men derimod en opsvulmet stængel. Rund, på høsttidspunktet på størrelse med et stort æble, med sprøde stilke med små blade voksende ud af det runde glaskål. Glaskål kan være både lysegrønne og lilla på ydersiden, det indre er hos begge typer hvidt. Denne sort, ’Delicacy Purple’ giver lilla glaskål.
Der er en del navneforvirring omkring glaskål. Korrekt kaldes den enten glaskål eller knudekål, men ofte går der kuk i benævnelsen og den kaldes helt forkert for kålrabi. Eller glaskålrabi. Kålrabi er en skøn rodfrugt, som absolut er værd at dyrke – men som er helt forskellig fra glaskål. Glaskål vokser over jorden i modsætning til kålrabi, der er en rodfrugt. I 1700-tallet blev glaskål kaldt overjords-kålrabi og på tysk kaldes glaskål stadig kohlrabi, men svenskerne kender den som kolrabbi. Lige til at blive forvirret af! Vi kalder den glaskål!
Glaskål er meget velsmagende og med en kun svag kålsmag, vil den ofte finde nåde, også hos dem, der egentlig ikke er så vilde med kål. Den kan spises både rå og tilberedt, er sprød og saftig, og smagen er sødmefuld som en pikant fusion af nødder og kål. Man høster glaskålen, når den har en størrelse som et stort æble – som med så mange andre grøntsager, er den mest delikat, inden den bliver alt for stor og grov. Glaskål kan også blive lidt bitter, hvis den vokser sig for gammel i jorden. Er glaskålen nyhøstet og er det først på sæsonen, kan man spise skrællen med – senere på sæsonen anbefales det at fjerne den mere grove og hårde skræl.
Glaskålen kan spises rå, i så fald er den mest lækker skåret i ultratynde skiver eller strimler. Den fint snittede eller skårede glaskål kan vendes i en god, gerne lidt syrlig eller sød-sur, marinade og blandes med fx fintsnittet æble og fennikel og drysses med friske krydderurter. Lynstegt passer glaskålen godt i wokretter, den kan blancheres, eller den kan koges med kartofler og fx knoldselleri til en skøn og let mos. Skær glaskålen i stave og lav fritter af dem i ovn eller air fry’er. De er også fine i en omgang blandede bagte rodfrugter. De små blade på de strittende stilke kan også bruges i fx en salat. Frø af glaskål kan dyrkes i køkkenvinduet til mikrogrønt (som man dyrker karse), hvor det er de ultrasunde kimplanter, der spises.
Frø af glaskål kan spire ved relativt lave temperaturer, så man kan så udendørs allerede sidst i marts. Nogle foretrækker at forkultivere i bakker og plante dem ud, når småplanterne er til at håndtere. Men man kan lige så vel så direkte på voksestedet. Beregn ca. 20-25 cm mellem både rækker og planter, så to-tre frø hvert sted og tynd så efterfølgende ud til kun én plante på hvert sted. Glaskål er en relativt hurtigvoksende afgrøde, glaskålene vil nå høstegnet størrelse på ca. tre måneder. Man kan som nævnt så første gang allerede ultimo marts, og glaskål kan sås frem til slutningen af juni. Sår man flere gange, kan man høste løbende. Trives i næringsrig, velgødet jord med meget regelmæssig vanding.
Dyrker man et sent hold glaskål med såning sidst i juni, kan man lade kålene stå i jorden i milde vintermåneder – dog anbefales det at dække dem let med fiberdug el.a. mod frost. De holder sig også rimeligt længe efter høst, hvis man kan opbevare dem køligt, mørkt og tørt.
Denne sort, ’Delicacy Purple’, giver lilla glaskål. Se en lysegrøn sort, ’Delicacy White’, som selvstændigt produkt.
Min. 100 frø pr. pose.
