’Blauhilde’ er en smuk plante, der pynter i urtehaven med dens mørke stængler, de purpurfarvede blomster og dens overflod af skønne, 15-20 cm lange, lilla bælge.
Stangbønne hører til de nemme blandt bønner. Den er hurtigt voksende og klatrende og har som sådan brug for et stativ, en plantepyramide el.lign., som kan støtte den for det meste meget livskraftige plante.
Bønnerne kan forspires fra begyndelsen af maj - enten indendørs eller i drivhus - jordtemperaturen skal være minimum 13-15 grader. De kan også sås direkte på friland, men vent til efter den 1. juni: Bønner, der sås for tidligt, kan blive ødelagt eller groningen gå i stå. Bønner kræver varme og lun jord. Der går ca. seks-otte uger fra man sår, til man kan begynde at høste. Bønner behøver ikke gødning, da det er kvælstofsamlende planter. Læg eventuelt frøene i blød natten over (max. 8 timer), inden de sås, for at fremme spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. I det hele taget skal man være opmærksom på, at de store frø kan suge meget vand. Derfor skal jorden holdes jævnt fugtig - må selvfølgelig ikke tørre ud. Men lad ikke såpotten soppe i vand - suger frøene for meget vand, kan de rådne.
Bønnerne af ’Blauhilde’ er gode og velsmagende. Vil man spise dem med bælg som ’grønne’ bønner, haricots verts, skal man blot plukke dem, inden de bliver for store og grove. Man kan også bælge dem, mens de endnu er små og spise bønnefrøene i fx italiensk-inspireret tomatsauce eller dampe dem og spise dem med smeltet smør og masser af kryddergrønt.
’Blauhilde’ er en nydelse i køkkenhaven med den fremtrædende lilla kulør. Det er dog kun på ydersiden, ’Blauhilde’ er lilla – det indre af bælgene er grønt. Farven holder desværre heller ikke ved tilberedning, hvor ’Blauhilde’ forvandler sig til noget man vel kan kalde ’grünhilde’ – bælgene bliver grønne. Så man må nyde de lilla toner, mens planterne står med lilla stængler, blomster og bælge.
’Blauhilde’-bønner er en nydelse som friske (men tilberedte!), så det er bare med at spise løs. Skulle man alligevel få flere, end man kan spise i løbet af sommertiden, kan man tørre bønnefrøene og gemme dem til vinter. Tørring af bønner sker delvis på planten: Man lader simpelthen bælgene blive siddende på planten til de begynder at blive tørre – eller efteråret nærmer sig. Derefter trækker man hele planten op og hænger den til tørre i fx et luftigt udhus. Når bælge og frø er helt tørre, bælger man dem og de tørre bønner kan derefter gemmes til senere brug.
Under alle omstændigheder skal bønner altid tilberedes, før de spises. Som alle Phaseolus-bønner er ’Blauhilde’-bønner giftige i rå tilstand, så de må aldrig spises rå. Bønner indeholder et giftstof, som nedbrydes ved kogning. Det er en god ide at skifte kogevandet en gang undervejs, eller bare koge dem i rigeligt vand. Tørrer man bønnerne, skal de lægges i blød natten over inden kogning, og da skal man heller ikke koge dem i det samme vand, som de har ligget i blød i.
’Blauhilde’ er meget rigt ydende – jo flere man plukker, jo flere blomster og bælge kommer der. Stangbønne er en god afgrøde for børn og utålmodige sjæle: Man kan bogstavelig talt se planterne vokse fra dag til dag.
Ca. 12 frø pr. pose – det er mere end nok til at holde en storfamilie forsynet med ’Blauhilde’-bønner hele sommeren!
