Denne mix af lathyrus bærer store, duftende ærteblomster i en vidunderlig blanding af farver. Ærteblomst eller lathyrus er en af de dejligste sommerblomster med en vidunderlig duft. Klatrer op til to meter i løbet af en sommer skal have et hegn, espalier el.a. at holde fast i.
Blomstrer rigt fra juli-september særligt hvis man fjerner de visne blomster, inden planten sætter frø. Den bedste måde at sikre lang blomstring er at plukke i massevis til skønne, duftende buketter! Forspires indendøre i februar-marts eller sås på friland i april-maj. Læg frøene i blød i lunkent vand natten over inden såning for at fremme spiring.
Ca. 20 frø pr. pose.
Overdådigt blomstrende, etårig slyngplante med store, dobbelte blomster. ’Sunrise Serenade’ har intenst skarlagensrøde blomster, der er nærmest neonlysende og ’krøllede’ at se på.
Gråærter er en gammel type ært, der typisk blev dyrket for at blive tørret og gemt som vinterforråd. Tilberedte har de tørrede ærter en mild græsagtig smag af ærter med godt med umami og en fin nøddeagtig sødme. Kan også spises friske, men har da ikke de mere moderne, grønne ærtesorters friske sødme.
Vejbred er en af vor mest almindelige vilde planter og betragtes ofte som ukrudt. Men den har også sin plads i det nordiske køkken - og under kontrol også i urtehaven.
’Ingrid’-ært er en lys gul ært af en type, der har været dyrket herhjemme siden oldtiden. Gule ærtesorter blev typisk dyrket for at blive tørret og gemt som vinterforråd. Tilberedte har de tørrede ærter en koncentreret ærtesmag med sødme og noter af majs og nødder. Kan også spises friske, men har da ikke de mere moderne, grønne ærtesorters friske sødme.