Man fristes til at kalde løvehale en ’helårsstaude’. Selvfølgelig er det noget vrøvl at tale om helårsstauder - den slags findes ikke, for hele definitionen på en staude er jo at det er en flerårig plante, der fryser ned om vinteren og skyder igen om foråret. Men løvehale har altså gode kvaliteter året rundt, så hvis nogen plante kan fortjene titlen helårsstaude – ja, så er det den.
Med alle løvehalens gode kvaliteter er det underligt, at den ikke er mere udbredt i Danmark. Hos englænderne – der jo nok ved, hvad der er godt på havefronten – møder man den allevegne: ingen skøn engelsk have uden Phlomis, som løvehale-familien hedder på latin. Faktisk er løvehale en af de planter, som man bør unde sig selv at kunne det latinske navn på: Prøv selv at sige det .... phlomis .... det ruller så dejligt på tungen.
Løvehale bør bestemt udbredes meget mere i de danske haver. Prøv selv at indføre den i dit staudebed eller giv den en stor blok i eget bed, og du vil opleve, hvordan alle havegæster vil bemærke den – den er så speciel, en rigtig showstopper.
Egentlig er den lidt aparte at se til. I løbet af foråret skyder de grønne stængler med deres knopper i etager. Både stængler og blade er kraftige og sunde og med en let lodden behåring, de bliver ca. 80-100 cm høje.
Knopper og blomster sidder i tætte grupper – 3-4 grupper op langs stænglen – det minder nærmest om en bryllupskage i etager. Fra slutningen af juni springer de små blomster på hver etage ud – fine lysegule blomster med et stænk af rosa. Er man egentlig ikke så vild med gule blomster i haven, er løvehale et godt valg. Den sartgule farve er langt fra den mere skrigende, Netto-agtige, nuance af gul, der kan virke for voldsom på sarte øjne, som foretrækker mere harmoniske farvesammensætninger. Den lysegule – samme farve som små kyllinger – passer også fint ind i haver, hvor man ellers arbejder med en rosa-lilla-blå farveholdning.
Løvehale er velegnet til afskæring – pil de nederste etager af, så den passer ned i vasen. Oplagt er det selvfølgelig at klippe af den, når den er i blomst, men også tidligere, hvor etagerne endnu er grønne, er den meget fin i buketter. Efter blomstringen står løvehalerne med etagerne, som langsomt bliver til frøstande – lige dekorative er de, og de holder sig grønne et godt stykke ind i efteråret, hvorefter de langsomt skifter farve til brunt. Fordi stænglerne er så stive, bliver de faktisk stående som skulpturer i haven hele vinteren og begynder først at knække af hen mod foråret.
Klip dem endelig ikke ned om efteråret – løvehalens skønhedsværdi er mindst lige så stor i vinterhalvåret, hvor de skulpturelle, etagedelte frøstande står og skaber liv i det ellers nedvisnede staudebed. Smukke er de med rimfrost eller med fine små dynger af sne på hver etage.
Løvehales blade er kraftige og danner et godt bladdække, der forhindrer ukrudtet i at spire op omkring den. Man behøver stort set aldrig at luge omkring løvehalerne. Bladene holder sig vintergrønne og medvirker derfor også til at give lidt farve til den ellers grå vinterhave – hen mod foråret visner de, så der er klart til, at nye blade kan vokse frem. På grund af de stive stilke behøver løvehale ingen opbinding – det giver absolut endnu et plus i min karakterbog! Løvehale holder af megen sol og ikke for fugtig en vokseplads – er derudover en meget taknemmelig staude, der sjældent giver problemer og som også er meget robust over for utøj.
Løvehale fås også i en version med rosa blomster, kaldet knoldet løvehale - se denne som et selvstændigt produkt.
Løvehale kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 25 frø pr. pose.
