Kæmpeslør er en helt fantastisk, fuldt hårdfør staude, der i juni-juli får store blomsterskærme i en sky af hvidt. Planten kan minde om en kæmpe brudeslør, den får vidt forgrenede blomsterstande og bærer et væld af fine hvide blomster i et stort brus. Kæmpeslør kan blive halvanden meter høj, under særlig gunstige vækstforhold helt op til to meter i højden.
Kæmpeslør er egentlig ikke så almindelig i Danmark, hvilket er både mærkeligt og synd. I den klassiske engelske cottage garden er den en fast bestanddel, ligesom også en mere formel og velordnet perennial border – englændernes staudebed – har kæmpeslør som en uundværlig spiller. Cordifolia i plantens botaniske navn betyder ’med hjerteformede blade’ og med sine store, nemlig hjerteformede, blade fylder kæmpeslør godt op i bedet, beregn mindst en kvadratmeter pr. plante. De store blomsterstande skyder fra plantens midte og de hundrevis af hvide korsblomster på de forgrenede blomsterstande dufter sødt og tiltrækker bier og andre nyttige insekter. Efter blomstring udvikles frøene, grønne og kuglerunde – og også meget dekorative.
Kæmpeslør er i nær familie med den vilde strandkål og udover kæmpeslørs uovertrufne rolle som prydplante i staudebedet eller den mere vilde del af blomsterhaven er planten spiselig ligesom dens vilde strandfætter. Englændernes navn for kæmpeslør afslører det tætte familieforhold med strandkålen: Greater Sea Kale kaldes kæmpeslør på engelsk. I uudsprungen tilstand ligner blomsterstanden broccoli og kan anvendes på samme måde. Strandkål dyrkede man tidligere som køkkenurt og især de unge, blegede skud var eftertragtede til finere middage og blev værdsat på linie med asparges, hvilket gav den tilnavnet 'herregårds-asparges'. Hvis man kan nænne det – det går jo lidt ud over plantens blomstring, hvis man spiser af skuddene – kan man høste af de spæde skud af kæmpeslør på samme måde som strandkål tidligere blev anvendt. Man brugte at blege de unge skud for at forfine smagen og gøre dem endnu mere sprøde. Det sker ved at man - når den begynder at skyde om foråret - blokerer for lyset til de nye skud. I de victorianske køkkenhaver brugte man smukke lerklokker, men en mørk plasticspand kan også gøre det. I England dyrkes strandkål og kæmpeslør fortsat og er en efterspurgt delikatesse. De unge stilke kan tilberedes som asparges, dampes og serveres med smeltet smør, en let sennepsdressing eller olivenolie og revet parmesan. Stilkene kan også woksteges med fx hvidløg og citron. De helt unge blade smager kålagtigt og kan fx anvendes til dolmere eller som kant til en franskinspireret terrine. Eller som man i øvrigt ville anvende kål. Men spis af bladene, mens de er unge, når de vokser til, bliver de mere grove i det. Når man har spist af de første, blegede skud og de spæde blade, kan man lade planten vokse løs i al dens vælde - derfor er det vigtigt ikke at ødelægge hele planten, når man skærer de første skud og blade. Det er kun de unge skud, der smager godt - planten bliver mere bitter og sej, som den vokser til.
Udover de delikate spæde skud, kan den uudsprungne blomsterstand som sagt spises som broccoli. Den er en anelse mildere i smagen, hvilket vil tiltale mange - især børn. De fine blomster kan drysses over salater el.a. Efter blomstring får kæmpeslør store kroner med hundredvis af de små kuglerunde, lysegrønne frø, der er saftige og sprøde og både ligner og smager som grønærter - blot med lidt mere 'bid' i.
Frøene kan sås ude allerede fra februar og fremefter. Stil såpotten i fx et koldt drivhus eller et andet sted, hvor man ikke risikerer at fx fugle eller katte kratter i jorden. Spiringen fremmes af at frøene får en kuldeperiode, så det er bedst at så dem inden april. Så dem endelig udendørs, de vil sjældent spire tilfredsstillende ved forspiring i stuevarme. Har man ikke fået sået tidligt nok, kan man starte med at stille såpotten i køleskabet i tre-fire uger og derefter udendørs. Alt efter såtidspunkt og forårets udvikling i temperatur kan der gå fra måske tre uger og helt op til 20-25 uger, inden de spirer. Når planterne er omkring 10 cm høje, bør de placeres på deres blivende voksested med den ønskede kvadratmeter at boltre sig på.
Kæmpeslør trives bedst i fuld sol eller kun let skygge i en god og næringsjord. Det er en grådig plante, der kræver gødskning nogle gange i vækstsæsonen og jævnlig, rigelig vanding, selvom den dog normalt også kan klare en tør periode. Trods sin højde kræver blomsterstandene sjældent opbinding. På de etablerede planter bør man i løbet af vinter eller tidligt forår skære den visne top ned. Sørg for at få det gjort, inden planten begynder at skyde om foråret, ellers kan man nemt komme til at beskadige de fine, nye skud. Da kæmpeslør er en flerårig plante, en staude, kan man ikke forvente blomstring det første år, ligesom man ikke bør høste af den før tidligst på andetåret.
7 frø pr. pose.