Biskophat er en af de stauder, som mange havefolk ikke kender og som egentlig ikke gør særligt væsen af sig. Men har man først fået øjnene op for denne kønne plante, er den et must i et skygge- eller skovbundsbed. Den er meget populær i England, hvor mange haveejere anlægger et såkaldt woodland.
Biskophat får små blomster, klokkeformede med tilbagerullede, tandede eller frynsede kronblade, der først har en sart, hvidligt grøn farve, for derefter at udvikle sig mod det lyserøde. Blomsterne sidder fordelt op ad stængler, der bliver ca. 50-60 cm høje. Blomstring i maj-juni. Løvet er lavere, bladene runde til hjerteformede og blødt takkede i kanten. De breder sig bundækkeagtigt under de ranke blomsterstængler. Både blade og stængler er behårede. Løvet får meget flotte farver om efteråret og planten beholder bladene godt ind i vintertiden. Biskophat kan minde om planter af den store alunrod-familie (Heuchera) og de er da også beslægtede.
Biskophat trives bedst i en muldet, veldrænet jord i hel- eller halvskygge. Den er derfor ualmindelig køn og god i let vilde bede under træer. Den fungerer fint som bunddække og vil brede sig både med sideskud og også ved selvsåning. Dette er en gave, hvis man ønsker sig et bunddække dyrkes planten, hvor man ikke ønsker, at den skal brede sig, er det en god ide at klippe de visne blomster af, inden de danner frø til selvsåning.
Frø af biskophat er normalt nemme at få til at spire. De kan sås i potter eller såkasser udendørs i det meget tidlige forår - gerne allerede i februar-marts. De små frøplanter udplantes på blivende voksested, når de er til at håndtere. Som med de fleste stauder, kan man ikke forvente blomstring før på andetåret.
Frøene er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden og tryk den let til. Vand forsigtigt - eventuelt ved at spraye med en forstøverflaske - så alle de små frø ikke bliver skyllet væk.
Ca. 100 frø pr. pose.
