Kulsukker er en flerårig, kraftig og robust plante, der undertiden kan findes vildtvoksende i Danmark. Fx har vi her på Bornholm en smuk kyststi på vej mod nogle idylliske gamle fiskerlejer på øens vestkyst, hvor den skønne kulsukker vokser i prægtige mængder. Formentlig oprindeligt forvildet fra tidligere dyrkning som læge- og haveplante.
Kulsukker har kraftigt løv, med store, lancetformede blade, der ligesom stænglerne er dækket af en lidt strid behåring. Udover den store bladfrodighed er blomsterne plantens store aktiv. For haveejeren er den lange blomstring fra juni til august-september med hængende blå-violette og klokkeformede blomster en pryd. Og de nektarfyldte blomster har en tiltrækning på bier og andre nyttige insekter, der giver en lystig summen omkring planterne.
Planterne af læge-kulsukker kan blive fra ca. 40 til op mod 120 cm høje. De kraftige planter fungerer godt som et effektivt bunddække, der skaber en uigennemtrængelig barriere for rodukrudt. Meget velegnet i fx periferien af større haver, hvor man ofte har områder, hvor skvalderkål og brændenælder har overtaget. Kulsukker kan ikke udrydde de to, noget forhadte, slags flerårigt ukrudt, men den kan opbyde en fair modstand. Og er man glad for sommerfugle og bier i haven, er kombinationen af brændenælder og kulsukker en lækkerbisken for havens flyvende indbyggere.
Som navnet indikerer er læge-kulsukker en gammel lægeplante. Navnet kulsukker kommer af, at rodstokken er sort som kul udvendig, men skærer man den over, er snittet hvidt – hvidt som sukker. Allerede tilbage i oldtiden blev planten anvendt som sårhelingsmiddel, særligt ved knoglebrud, og den blev nærmest betragtet som et mirakelmiddel.
Planten er god til kompostering. Man kan skære den ned flere gange i vækstsæsonen og bruge bl.a. de store blade på kompostbunken, eller man kan brede dem ud, hvor jordforbedring er påkrævet. Kulsukker breder sig både ved rodskud og selvsåning, så placér den et sted i haven, hvor den må få lov til at fylde lidt.
Kulsukker indeholder plantegiftstofferne pyrrolizidinalkaloider, der i store doser kan give skader på leveren, og ingen dele af planten bør derfor indtages som føde.
Kulsukker sås udendørs i perioden februar til maj, størst succes med spiringen opnås ved tidlig såning. Der er ikke vundet noget ved indendørs forspiring i stuevarme, tværtimod vil en kuldeperiode fremme spiring. Det er en god ide at så i potter eller lignende og derefter plante ud på blivende voksested, når planterne er 10-20 cm høje. Særligt hvis de nye planter skal ud og konkurrere med fx skvalderkål og brændenælder er det vigtigt, at de er vokset lidt til, så de allerede etablerede naboplanter ikke kvæler de nye kulsukkerplanter, inden de kommer ordentligt i groning.
15 frø pr. pose.
