Man kender synet hen på sommeren, i juli-august, står vild gulerod i blomst langs grøfter og vejkanter. Smukt ser det ud med store grupper af yndige, hvide skærmblomster. Efter blomstringen krøller skærmene sig sammen og lukker sig om sig selv som imitation af en lille fuglerede. Også på dette stadie er planten flot og dekorativ.
Vild gulerod er blandt de allersmukkeste skærmblomster og det er helt oplagt at udvide dens vokseområde fra grøftekanten til havens blomstrende bede. De meget store - op til 15 cm i diameter - hvide skærme skaber lethed og ynde. Tager man et nærmere kig på skærmblomsten er det som at beundre de fineste kniplinger. De fleste skærmblomster af vild gulerod udmærker sig ved at skærmens centrale blomst er purpurrød en lille rød prik midt i alt det jomfrueligt hvide. På engelsk kaldes vild gulerod for Queen Annes Lace efter den danskfødte Anne, der gennem giftermål med Englands kong James d. 1. blev til dronning Anne. Hun skulle efter sigende have været særdeles ferm til at kniple og kreere blonder, der kunne måle sig med den vilde gulerods fine mønster i skærmblomsten. Den purpurrøde prik i midten siges at symbolisere, at dronning Anne stak sig på en nål og dryppede en enkelt dråbe blod på sit hvide blondearbejde.
Både de udsprungne skærmblomster og de dekorative, fuglerede-lignende frøstande er flotte i buketter.
Vild gulerod er stamfader til den dyrkede, orange gulerod. Den vilde gulerod har en mindre, hvid og mere sej pælerod end den kendte dyrkede form. Man kan spise roden i så fald bør man grave den op i plantens første leveår, for på andetåret bliver den mere sej og trevlet. Knuser man bladene af vild gulerod mellem fingrene dufter det behageligt og umiskendeligt af gulerod. Skulle man blive fristet til at gå ud i grøftekanter og lede efter vild gulerod til spisning, så vær meget forsigtig: Planten kan nemt forveksles med andre skærmplanter, som fx den meget giftige skarntyde!
Vild gulerod er toårig dvs at den det første år kun leverer en grøn bladplante og året efter kommer så blomstringen. Derefter dør planten som oftest, men vild gulerod er flittig til at så sig selv, så efter nogle års selvsåning vil man have en fast bestand. Den udvikler sig ikke til et ukrudtsproblem, for får man flere end ønskeligt, er planterne nemme at rive op, inden de når at sætte frø derved stopper man de næste generationer.
Vild gulerod trives både på tør og mager jord og på et mere muldet voksested. Bedst i hel eller delvis sol. Vild gulerod kan principielt sås hele året: Sås den i vinterhalvåret, vil frøene først spire det efterfølgende år. Sås den i foråret eller forsommeren frem til ca. medio juli, vil planten blomstre den efterfølgende sommer.
Min. 50 frø pr. pose.
