Epazote er en fuldstændig uundværlig grundsmag i det mexikanske køkken. Brugen af epazote som både krydder- og lægeurt kan dateres flere tusind år tilbage til aztekerne. Det er en vildtvoksende plante i Mexico og omegn og blev bragt til Europa i det 17. århundrede til brug som lægeurt. Som køkkenurt har den særprægede smag aldrig rigtig slået an i de europæiske gryder, men holder man af det mexikanske køkken, lærer man at elske den – og så er den helt uundværlig. I Mellemamerika er epazote at finde på et hvilket som helst grøntsagsmarked, men i Danmark er den meget svær at finde. Enkelte steder kan den fås i tørret tilstand, men vil man lave rigtig mexikansk mad, skal man have fat i den friske råvare – og så må man dyrke den selv.
Epazote er en etårig plante, der kan blive ca. en meter høj. Den har mange lancetformede, takkede blade og små limegrønne blomster i klynger. Hele planten dufter stærkt, nogle siger, den lugter petroleumsagtigt, andre steder beskrives duften mere venligt som parfumeret. Smagen er også særpræget – den kan minde lidt om koriander med et hint af oregano, men er egentlig helt sin egen. Epazote er – som iøvrigt også koriander - hvad man på engelsk kalder an acquired taste. Udtrykket bruges om noget, man i begyndelsen ikke bryder sig om, men som man ved nærmere bekendtskab kan blive ret vild med. Det er bladene, der bruges som krydderurt. Pluk af bladene, mens de er unge - de har en både mildere og mere intens smag end de ældre blade.
Epazote bruges i næsten alle typer mexikansk mad. Først og fremmest er den en fuldstændig fast ingrediens i de mange bønneretter, der karakteriserer det mexikanske køkken. Udover at bibringe sin egen særlige smag har epazote efter sigende også en forebyggende virkning på ’bivirkningen’ ved at spise bønner. Sagt på godt dansk: Man prutter mindre, hvis der er epazote i bønneretterne! Udover bønneretter anvendes epazote også sammen med majs og fisk, i supper, til forskellige versioner af majspandekager såsom enchiladas og quesadillas. Den bruges også i de klassiske, mexikanske saucer, Mole. Navnet dækker over en række forskellige saucer og dyppelser - vi kender ordet fra den avokadoholdige guacamole.
I meget store doser er epazote giftig, men det er ikke noget, man behøver at bekymre sig for, hvis den anvendes i de normalt begrænsede doser. Ellers ville Mexico’s befolkning da også for længst være uddød.
Epazote forspires inde i marts-april og kan plantes ud i slutningen af maj, når risikoen for nattefrost er ovre. Den bør vokse i en næringsrig jord og kræver både sol og læ for at trives.
Navnet Epazote er sammensat af de aztekiske ord epatl og tzotl, som efter sigende betyder ’lugter af dyr’. At lugten af epazote måske ikke er så slem endda, kan man udlede af, at planten - der er af den store gåsefod-familie - på dansk har fået navnet ’vellugtende gåsefod’.
Epazote udtales i øvrigt: eh-puh-ZOE-tay.
Ca. 30 frø pr. pose.
