’Indigo Rose’ er en dramatisk flot tomat, så mørklilla at den i umoden tilstand næsten er blæksort. Det er en helt ny tomatsort – den første specielt udviklet af et team på det amerikanske Oregon State University, som arbejder på at udvikle tomatsorter med et højt indhold af antioxidanter. Det er ifølge professor Jim Myers, der står i spidsen for teamet bag ’Indigo Rose’, den første tomatsort, der er udviklet, så frugterne indeholder anthocyaniner.
Anthocyaniner en stor gruppe farvestoffer, som optræder i mange rød-blå nuancer, og anses for at virke som antioxidanter og dermed bidrage til den høje næringsværdi af bær og frugter. Det er bl.a. årsagen til, at blåbær er blevet udnævnt som superfood. Betegnelsen superfood er nok delvis et markedsførings-trick, men begrebet kan med en vis ret bruges om fødevarer, der indeholder næringsstoffer som for eksempel anthocyaniner og antioxidanter. Antioxidanter er naturlige substanser, der findes i frugt og grønt, de neutraliserer de såkaldt frie radikaler, der er ustabile iltmolekyler og forbindes med udvikling af kræft, hjertesygdomme og ældning. Og nu melder Oregon State University sig så på banen med tomaten ’Indigo Rose’ og en formodning om, at den er en værdig kandidat til betegnelsen superfood.
Historien bag ’Indigo Rose’ går helt tilbage til 60’erne, hvor to tomatavlere – en fra Bulgarien og en fra USA – krydsede kultiverede tomatsorter med vilde sorter fra Chile og Galapagosøerne. Nogle vilde tomater indeholder de eftertragtede anthocyaniner, mens dyrkede tomatsorter - indtil nu - kun har haft det virksomme pigment i blade og stængler, som er uspiselige. På universitetet i Oregon har man krydset mange generationer af hhv. vilde og kultiverede tomater og kunne i 2012 præsentere ’Indigo Rose’.
’Indigo Rose’ er fremkommet ved helt almindelig krydsning af sorter og er altså frøægte og ikke en F1-sort. Derfor vil man kunne tage frø af selvbestøvede planter og få flere generationer af den samme mørklilla eller sorte tomat med det samme indhold af de antioxidant-lignende anthocyaniner.
Og så ikke mere om kemi!
For superfood eller ej, så er ’Indigo Rose’ en utrolig smuk tomat med sit mørklilla, næsten sorte skind – af farve kan den minde om en blank og meget mørk aubergine. Kødet indeni den mørke tomat er dybrødt som en flot kontrast til ydersiden. Smagen er fyldig med en god balance mellem sødme og syrlighed – og man kan hverken smage den sort-lilla farve eller anthocyaninerne. ’Indigo Rose’ passer til klimaet i den nordvestlige, amerikanske delstat Oregon og det er ikke så forskelligt fra det danske. Derfor kan ’Indigo Rose’ godt dyrkes på friland, blot den står lunt og solrigt i læ. Men som med de fleste tomater er man mere sikker på en bugnende høst, hvis den dyrkes i drivhus. Planterne af ’Indigo Rose’ er generelt sunde og modstandsdygtige over for utøj.
Vær opmærksom på at lade tomaterne udvikle sig fuldt ud. Disse sort-lilla tomater har ikke den, for en tomat, normale udvikling fra grøn til rød – derfor kan man nemt forledes til at plukke dem for tidligt. ’Indigo Rose’-tomaten begynder som grøn og bliver mørk, når den får sol. Og de eftertragtede anthocyaniner udvikles kun, hvor frugten udsættes for sollys. Hvis fx et blad skygger for dele af en tomat, vil de mørke pigmenter ikke udvikles. ’Indigo Rose’ er plukkemoden, når farven skifter fra en skinnende blå-sort til en mere mat brun-lilla farve. Og så kan man iøvrigt forsigtigt mærke sig frem: Som alle tomater bliver de blødere i overfladen, når de er modne. Skulle der være dele af en tomat, der på grund af manglende sollys ikke er blevet fuldt mørklilla, kan man plukke den og lægge den i en solfyldt vindueskarm til eftermodning.
Forvent 80-90 dage fra såning til første høst.
Ca. 10 frø pr. pose.
Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derfter at plante ud i slutningen af maj.
Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.
Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.
Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.
Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.
Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.
Langt de fleste tomater smager først virkelig godt, når de er fuldmodne. Lad dem derfor sidde på planterne og pluk dem først, når de er helt modne. Tomater tåler dog som sagt ikke frost, så sæsonens sidste tomater kan plukkes umodne og lægges til modning i vindueskarmen.
