Noget af det smukkeste og mest imponerende, man kan dyrke – det være sig i køkken- eller prydhave – er den flotte, tidselagtige artiskok. Denne sort, ’Violet’ har runde hoveder med et flot violet skær og dybt indskårne blade. ’Violet’ er velegnet til det, for artiskokker lidt kølige, danske klima.
Om artiskokker
Artiskok er en af de flotteste urter i køkkenhaven og har en fin og raffineret smag. Men den er lige så velegnet i prydhaven med blade i en støvet, grågrøn/violet nuance og de kraftige, meterhøje stængler med store blålilla blomsterkurve i toppen. Selvom man ikke er til køkkenhave, bør det ikke afholde fra at dyrke artiskokker!
Jeg dyrkede gennem flere år artiskokker i haven, og må blankt erkende, at det ikke var for de spiselige blomsterknoppers skyld. Ikke, at de ikke smager vidunderligt (for det gør de!), men mine artiskok-planter stod som solitærplanter i staudebedene, og jeg kunne da slet ikke nænne at skære knopperne af til spisning! For mig var målet at få de flotte, udsprungne blomster som en lilla pryd i prydhaven. Har man god plads, kan man jo dyrke artiskokker både til spisning og for blomsterpragtens skyld.
Artiskokken stammer fra området omkring Middelhavet. Man ved, at den blev dyrket i Ægypten ca. 600 år før vor tidsregning, og det fremgår af optegnelser, at folk brugte mange penge på disse spiselige tidsler. I antikkens Grækenland og i det romerske rige både spiste man artiskokker og afbillede dem. Blomsterne og bladenes fuldendte form var velegnede til ornamenter - på linje med bjørnetidsel, acanthus. I renæssancens Italien og Frankrig var artiskokker en selvfølge på bordene hos adlen, men også blandt de mindre fine, blev de dyrket og spist. Det siges dog, at artiskokker i 1600-tallet var forbeholdt mænd. Det var ikke tilladt for kvinder at spise artiskokker, fordi planten blev betragtet som et elskovsmiddel og man mente, at den forøgede kvindernes seksuelle magt.
Senere kom artiskokken til Danmark, hvor den først blev dyrket i herregårdshaverne, hvor man lagde vægt på det eksotiske. Fx på slottet Vallø, hvor H. C. Andersen så den og skrev om den - han kaldte den ’ærteskok’ - i eventyret om ’Gartneren og Herskabet’ fra 1872. For de eventyrligt interesserede kommer her et lille udrag (øvrige læsere kan springe afsnittet over og hoppe videre til at læse om, hvordan man dyrker artiskok):
”En Dag kom Gartneren med en stor Krystal-Skaal, i den laae et Aakandeblad; hen paa dette var lagt, med sin lange, tykke Stilk ned i Vandet, en straalende, blaa Blomst, stor som en Solsikke.
"Hindostans Lotus!" udbrød Herskabet.
En saadan Blomst havde de aldrig seet; og den blev om Dagen stillet hen i Solskinnet og om Aftenen i Reflex-Lys. Enhver som saae den, fandt den mærkværdig deilig og sjelden, ja det sagde selv den Fornemste af Landets unge Damer, og hun var Prindsesse; klog og hjertensgod var hun.
Herskabet satte en Ære i at overrække hende Blomsten, og den kom med Prindsessen op paa Slottet.
Nu gik Herskabet ned i Haven for selv at plukke en Blomst af samme Slags, om en saadan endnu fandtes, men den var ikke at finde. Saa kaldte de paa Gartneren og spurgte, hvorfra han havde den blaa Lotus:
"Vi have søgt forgjeves!" sagde de. "Vi have været i Drivhusene og rundt om i Blomsterhaven!"
"Nei, der er den rigtignok ikke!" sagde Gartneren. "Den er kun en ringe Blomst fra Kjøkkenhaven! men, ikke sandt, hvor er den smuk! den seer ud som var den en blaa Kactus, og er dog kun Blomsten paa Ærteskokken!"
"Det skulde De have sagt os strax!" sagde Herskabet. "Vi maatte troe at det var en fremmed, sjelden Blomst. De har prostitueret os for den unge Prindsesse! hun saae Blomsten hos os, fandt den saa smuk, kjendte den ikke, og hun er ganske inde i Botaniken, men den Videnskab har ikke med Kjøkkenurter at gjøre.
Hvor kunde det falde Dem ind, gode Larsen, at sætte en saadan Blomst op i Stuen. Det er at gjøre os latterlige!"
Og den smukke blaa Pragtblomst, der var hentet fra Kjøkkenhaven, blev sat ud af Herskabs-Stuen, hvor den ikke hørte hjemme, ja Herskabet gjorde en Undskyldning hos Prindsessen, og fortalte at Blomsten var kun en Kjøkkenurt, som Gartneren havde fundet paa at stille frem, men at han derfor havde faaet en alvorlig Irettesættelse.
"Det var Synd og Uret!" sagde Prindsessen. "Han har jo lukket vore Øine op for en Pragtblomst, vi slet ikke lagde Mærke til, han har viist os Deiligheden der, hvor vi ikke fandt paa at søge den! Slotsgartneren skal hver Dag, saalænge Ærteskokkene have Blomst, bringe mig een op i min Stue!"
Og det skete.”
Den artiskok, vi kender, har ikke forandret sig siden oldtiden. Den er opstået som en afart af den vilde artiskok, kaldet ’kardon’ (se frø af denne som et selvstændigt produkt). Artiskokken har ry for at være svær at dyrke, og det er da også korrekt, at Danmark er på dens nordligste grænse, og at den ikke bryder sig om de kolde og våde danske vintre.
Alligevel er der ingen grund til ikke at kaste sig over artiskok-dyrkning – man skal blot satse på at dyrke den som etårig. Undertiden kan man købe små planter på planteskolerne, men de er dyre og svære at finde, og artiskokken er nem at dyrke fra frø, så det kan virkelig betale sig. Hvis man sår dem inden døre allerede i det tidligste forår, får de en sæson, der er lang nok til, at der kan høstes lækre artiskokker hen på sommeren. Eller man kan lade dem udvikle sig til de skønneste lilla blomster. Humlebierne er vilde med artiskokkens blomster og vælter sig i bogstaveliste forstand rundt i blomsterkurven efter nektar.
Det er bedst at så frøene inden døre ved stuetemperatur i potter eller såbakker i februar-marts. I løbet af en uges tid spirer de, og derefter bør de små nye planter stilles så lyst som muligt ved 15-20 grader. Vand jævnligt, men undgå overvanding. Sørg for, om nødvendigt, at plante dem over i større potter, så planterne har god plads til rødderne. De små planter er ret ’sprøde’, så de skal håndteres forsigtigt.
Dyrk småplanterne i en lys vindueskarm til ca. midt i maj. De bør dog skærmes for direkte, skarp sol. Har man drivhus, kan planterne langsomt vænnes til udelivet ved et mellem-ophold der. Elllers kan man begynde at sætte dem ud i de lune dagtimer, og tage dem ind igen om natten. Først omkring d. 1. juni, når risikoen for nattefrost er absolut ovre, kan de plantes ud på friland.
Planterne skal i køkkenhaven sættes med mindst en meter imellem – eller man kan plante dem ud i staudebedene, hvor de måtte passe ind med det smukke, grågrønne løv. En lun vokseplads med læ og sol er bedst. Sørg for at vande godt – særligt i begyndelsen, hvor planterne skal etablere sig på friland. Og giv dem noget gødning, så de har noget at leve af. Artiskok er en grådig plante, så en spand husdyrgødning eller god kompost pr. plante er ikke for meget. Varme, sol og gødning er kodeordene, når man dyrker artiskokker!
Vil man spise artiskokkerne, kan de første normalt høstes i juli-august. Det er en god ide at høste de første på et tidligt stadium, da det sætter gang i yderligere blomsterdannelse. Det er blomsterknopperne, der spises. Knopperne er modne til høst, når de første dækblade begynder at stritte lidt ud fra knoppen. Skær dem af med en skarp kniv 2-3 cm under knoppens bund. Begynder knoppen først at folde sig ud, er høsten forpasset – så bliver det til en vidunderlig blomst.
Inden tilberedning fjerner man de groveste dækblade og klipper eventuelt spidserne af de øvrige blade – dette gør artiskokken nemmere at spise. Blomsterknopperne spilkoger i 20-30 minutter i letsaltet vand med lidt citron i – sørg for, at de er helt dækkede af vand, ellers kan de blive misfarvede. Man kan mærke, at de er møre, når de yderste blade slipper let. Det spiselige på artiskokken er dels den kødfulde del af hvert blad (det skrabes af med tænderne) og dels den delikate blomsterbund, som gemmer sig under ’skægget’ inde i blomterknoppen. Klassisk spises artiskokkerne blot dyppet i smeltet smør eller en dressing, men søg på nettet eller i kogebøger – der er masser af gode variationer.
Høster man artiskokkerne, mens de er helt små, kan man spise dem hele, for så når de hverken at danne hårde blade eller ’skægget’ inde i knoppen. Det er også på dette stadie vi kender dem syltede eller lagt i olie. Hvis man plukker ofte og holder planterne godt vandet og gødet, kan man høste til hen mod udgangen af september. Hver plante vil give ca. 5-12 blomsterhoveder.
Som nævnt dyrkes artiskokker i Danmark mest som etårige planter. Man kan dog forsøge at overvintre dem ved at give dem lidt vinterdækning. Det er dog ikke kun kulde, der kan tage livet af dem – vinterdækker man dem rigtig grundigt, risikerer de også at rådne. Derfor vil jeg ikke give råd om overvintring af artiskokker – det er næsten en videnskab i sig selv og ofte ikke besværet værd. Jeg har dog et par enkelte år haft held med at planterne overlevede milde vintre – helt uden at jeg havde dækket dem til.
Artiskok fås også i en sort med grønne hoveder – se denne, ’Green Globe’, som selvstændigt produkt.
8-10 frø pr. pose.
