Engkarse er en fin lille engplante med kønne lyslilla blomster, dekorativt rundede blade og en sprød hul stængel. Både blomster, blade og stængler er spiselige og har en god og skarp karsesmag. Særlig de fine lyslilla blomster giver, udover karsesmagen, et smukt udtryk, hvis man drysser dem over fx en salat. Planten er dog også køn nok til at blive dyrket alene for sit udseende.
Engkarse er flerårig og ret almindelig som vild plante i Danmark, den vokser i fugtige, næringsrige enge og moser, hvor den kan skabe et helt blomstertæppe med sine lyslilla blomster. Den ses undertiden i store klynger på afgræssede engarealer, hvor kreaturerne undgår engkarsen, fordi den skarpe smag åbenbart ikke tiltaler koens maver. Vi andre kan derimod med stor glæde bruge engkarsen flittigt, for den skarpe smag er god i mange sammenhænge; i salater, som blomstrende eller grønt drys og i en sandwich. Alle steder, hvor man ville bruge enten almindelig karse eller brøndkarse, kan man erstatte med den kønne engkarse. Umiddelbart er den ikke oplagt til varme retter, men man kan forsøge sig frem: På Færøerne har engkarse tidligere været brugt til søbekål. Man kan også bruge den enten tør eller frisk i urtete.
Engkarsens smag og især det kønne udseende har inspireret til at planten har haft mange forskellige navne i folkemunde: Marias sengeklæder, vaskekoner, jomfru i enge, vildkarse, kukmandsblomme og særkeærme – de sidste to kaldenavne kan minde om plantens navne på engelsk: Mest almindeligt hedder den Lady’s smock - smock kan oversættes med særk eller kjole, men den kendes også som Cuckoo flower, gøge-blomst.
Engkarse skyder i det tidlige forår med en bladroset af finnede, rundede blade. I april-maj kommer de 20-40 cm høje, hule og sprøde stængler, i hvis top de lyslilla blomster sidder i klaser, blomstring normalt i maj-juni. Efter blomstringen udvikles lange, fladtrykte frøstande, kaldet skulper. Engkarse sår sig selv, så hvis man ønsker at begrænse dens udbredelse, kan man brække skulperne af, inden frøene modnes. Dyrker man planten på fx en fugtig blomstereng, er det dog blot et plus, at engkarse sår sig selv villigt. I naturen vokser engkarse på fugtige enge i fuld sol eller let skygge, og hvis man vil dyrke den i haven, må man forsøge at efterligne disse forhold. Det er vigtigt, at jorden er tilstrækkelig fugtig og muldrig. Har man en havedam, vil engkarse trives langs kanten her.
Engkarse kan sås hele året – er særlig velegnet til koldsåning i vinterhalvåret. Ved såning i løbet af efterår/vinter, vil frøene spire det efterfølgende forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 35 frø pr. pose.
