Hvor er det kommen fra, spurgte vi, når vi som børn stødte på det halvmåneformede krydderi, kommen, i brødet eller osten. Surbrød og kommenost er vist hadeobjekter hos mange og regnes for gammeldags: Noget gamle mænd spiser, når de da ikke lige ryger pibe og drikker Rød Aalborg - en snaps med tydelig kommensmag! Det er nu synd at rubricere kommen som outdated, for det er en krydderurt og et krydderi med en meget fin smag, som sagtens kan bruges i et moderne køkken.
De sorte halvmåner i brødet og osten er nok den mest kendte måde at anvende krydderiet kommen på. Det er de tørrede frø og deres karakteristiske smag kan skille vandene. Men det er ikke kun de tørre frø af kommenplanten, der kan bruges i køkkenet. Samlet kan man betragte hele planten som både en krydderurt og en grøntsag.
Tidligere var det almindeligt med deciderede kommenbede, hvor man dyrkede planten, der både kan opføre sig som toårig og flerårig. Kommenplanten bliver ca. 40 cm høj, har hule, kantede stængler og fliget, grønt løv det kan minde om en gulerodstop. På førsteåret dannes en bladroset, på andetåret får den i maj-juni hvide blomsterskærme med et svagt rosa skær. Hen på sensommeren i plantens første år kan man vælge at høste den pastinaklignende rod og spise den som grøntsag på linje med andre rodfrugter. Man kan også lade planten overvintre og den vil leve én eller flere efterfølgende somre. Det er dog kun den første sommer, at roden er lækker i plantens efterfølgende leveår vil den ofte blive for grov og træet. Både første år og de efterfølgende kan man plukke af det fligede løv og bruge det som krydderurt. Det grønne drys har en mild kommensmag, ikke så stærk og koncentreret som frøenes. Man kan også plukke af blomsterskærmene og bruge dem som et krydret blomsterdrys på maden. Og endelig kan man selvfølgelig lade frøene modne på planten og tørre dem som det kendte krydderi. Kommenskringler med hjemmedyrkede kommen er fx da ikke så tosset. Eller en kommensnaps!
Kommen stammer oprindeligt fra Mellemøsten og blev dyrket helt tilbage i oldtiden. I gamle opskrifter fra regionen bruges der i flæng kommen og spidskommen, selvom det er to helt forskellige planter med to ganske forskellige smage. Det skal dog ikke forhindre en i at bruge sin kommen af egen avl, frisk såvel som tørret, i retter med et mellemøstligt twist - det vil ofte gøre sig ganske godt! Kommen trives også godt på vore breddegrader og har været dyrket i århundreder: Danmark var i middelalderen storproducent af kommen til eksport. Udover som smagsgiver var kommen også efterspurgt som lægeplante og havde mange anvendelsesmuligheder mod alt fra maveproblemer, tandpine, dårlig ånde og spoleorm.
Brug også gerne et par duske af det grønne løv og/eller nogle blomsterskærme som velduftende fyld i en let sommerbuket.
Kommen er nem at dyrke: Frøene sås direkte på voksestedet i april-maj. Tynd gerne ud, så der bliver min. 10 cm mellem planterne. Trives bedst i næringsrig jord, i sol og med vanding i tørre perioder. Kan dyrkes i rækker i urtehaven, i højbed eller krukker.
Er man ved at anlægge en blomstereng, kan det anbefales at blande frø af kommen i. Planten er køn med sine hvide skærmblomster, er krydret velduftende og vil være selvsående efter første blomstring på plantens andet leveår.
Ca. 100 frø pr. pose.
