Strandkål er en af de vilde planter, der er vendt tilbage til køkkenerne med udbredelsen af det nye nordiske køkken. Samtidig er det en af de smukkeste planter, man kan forestille sig. Den flerårige plante har sin naturlige vokseplads på strandene langs havet - hvilket ordet maritima i dens botaniske navn da også indikerer. Den vokser også langs danske strande, men vil man ikke på strandtur, hver gang der skal strandkål på menuen, kan man også dyrke den flotte plante i egen have.
Kål er dens navn, men den er slet ikke af kålfamilien, brassica. Strandkål er en af de tidligste planter, der skyder frem om foråret, og det gør den med en imponerende energi. De store, let krusede, blade har en meget smuk, blåtonet farve og en voksagtig overflade og ser vidunderlige ud. Planterne vokser op til ca. 60 cm i højden og forgrener sig meget, så en enkelt plante nemt kan dække en kvadratmeter. Strandkål får store blomsterstande med massevis af små hvide, meget yndige, blomster i juni. I uudsprungen tilstand ligner blomsterstanden broccoli, og kan anvendes på samme måde: 'kystens broccoli' er den blevet kaldt.
Tidligere har strandkål været dyrket, og især de unge, blegede skud var eftertragtede til finere middage og blev værdsat på linie med asparges, hvilket gav den tilnavnet 'herregårds-asparges'. Man bruger at blege de unge skud for at forfine smagen og gøre dem endnu mere sprøde. Det sker ved at man - når den begynder at skyde om foråret - blokerer for lyset til de nye skud. I de viktorianske køkkenhaver brugte man smukke lerklokker, men en mørk plasticspand kan også gøre det. I England dyrkes planten fortsat og er en efterspurgt delikatesse. De unge stilke kan tilberedes som asparges, dampes og serveres med smeltet smør, en let sennepsdressing eller olivenolie og revet parmesan. Stilkene kan også woksteges med fx hvidløg og citron. De helt unge blade kan anvendes til dolmere eller som kant til en franskinspireret terrine. Når man har spist af de første, blegede skud, kan man lade planten vokse løs i al dens vælde - derfor er det vigtigt ikke at ødelægge hele planten, når man skærer de første skud og stængler. Det er kun de unge skud, der smager godt - bladene bliver mere bitre og seje, som de vokser til.
Strandkål er utrolig flot i prydhaven med sit blålige løv, sine store blomsterstande og sin fylde, og både blade og blomster er flotte i buketter! Men ligeså vel egner den sig som nytteplante i køkkenhaven. Udover de delikate spæde skud, kan den uudsprungne blomsterstand som sagt spises som broccoli. Den er en anelse mildere i smagen, hvilket vil tiltale mange - især børn. De fine blomster kan drysses over salater el.a. Efter blomstring får strandkålen store kroner med hundredvis af små kuglerunde, lysegrønne frø, der er saftige og sprøde og både ligner og smager som grønærter - blot med lidt mere 'bid' i. De runde frø kan flyde og har gennem århundreder været med til at sprede planten fra sted til sted ved at flyde med havstrømmene.
Strandkål er meget rig på bl.a. c-vitamin og har været brugt af søfolk som et middel mod skørbug.
Frøene kan sås ude allerede fra februar og derefter hele foråret. Med mindre ens have er anlagt på sand, bør man enten tilsætte en god del sand til voksestedet eller vælge at dyrke strandkålen i en stor bøtte eller balje. Her skal man blot efterligne strandkålens naturlige vækstbetingelser og lade den vokse i sand og småsten, gerne lidt tang, hvis man kan skaffe det, og eventuelt lidt muldjord.
Da strandkål er en flerårig plante, en staude, kan man ikke forvente blomstring det første år, ligesom man ikke bør høste af den, før tidligst på andetåret.
Disse frø er desværre blevet ret dyre de seneste år, men normalt vil man få 3-5 planter ud af en pose og det er pengene værd!
Ca. 5 frø pr. pose.
