Chiafrø er i de senere år er blevet vældig populære - lidt hypet kaldet superfood - og er meget anvendt til især kold chiagrød, hvor frøenes evne til at gelere, når de kommer i kontakt med væske, skaber en kold grød med lækker konsistens. Men hvor mange ved mon egentlig, hvilken plante de populære chiafrø stammer fra?
Chia er frøene fra en flot stor plante af salviefamilien, Salvia hispanica – spansk salvie kan man kalde den med en direkte oversættelse af det botaniske navn. Den omtales undertiden også som hhv sydamerikansk og mexikansk salvie.
Chia er en høj plante – under optimale forhold kan den blive halvanden til to meter. Den vil på vores breddegrader normalt blive dyrket som etårig plante, men kan med de rette vækstforhold overleve flere sæsoner. Løvet er frodigt og planten udvikler høje blomsterstande med massevis af kønne blå-lilla læbeblomster, som tiltrækker bier og andre nyttige insekter. Meget flot som prydplante i fx en blomstereng eller i en stor krukke. Dyrkes den i krukke, kan man forsøge at stille planten køligt, men frostfrit, vinteren over, fx i en udestue eller et frostfrit drivhus. Er man heldig, vil den overleve til endnu en vækstsæson. Med sine mellemamerikanske rødder trives chiaplanten på en varm, solrig og veldrænet vokseplads.
Frø af chia kan forspires inde fra marts til maj og plantes ud på voksestedet, når faren for frost er ovre i slutningen af maj. Man kan også så udendørs, direkte på voksestedet, fra maj. Man trykker blot frøene let fast i fugtig jord, de skal ikke dækkes, blot holdes fugtige. Chiafrø er meget spirevillige, ofte vil de første komme til live allerede efter et par dage. Hvad enten man udplanter forspirede småplanter eller sår direkte, så beregn god plads til planterne, der som sagt kan vokse sig godt over en meter i højden og bør have 25-30 cm mellem de enkelte planter. Lang blomstring fra juni-juli, derefter dannes frøkapsler med de velkendte chiafrø. De høstes ved at drysse dem ud af kapslerne, høsttid august-september. Om man synes, at det er umagen værd at dyrke sine egne chiafrø er en smagssag, men selv hvis man ikke agter at frøhøste, er planterne smukke og absolut værd at dyrke for deres prydværdi.
Chia stammer oprindeligt fra bl.a. Mexico og Guatemala og menes, at have være dyrket for deres frø tilbage til i hvert fald aztekerne, som regerede over store områder af det nuværende Mexico i 1400–1500-tallet. Navnet chia skulle stamme fra aztekernes sprog, nahuatl, hvor ordet chian betyder olieholdig. Efter sigende blev frøene spist af azteker-krigerne inden kamp for at øge energi og udholdenhed og chiafrøene skulle ha’ været så værdsatte, at de blev brugt som betalingsmiddel.
Chiafrø er i dag en populær fødevare i store dele af verden og tilskrives mange sunde egenskaber. Frøene hyldes som superfood på grund af deres høje indhold af omega-3-fedtsyrer, protein og fibre. Men man bliver altså ikke helt vildt ekstra sund af at spise chiafrø. De har ganske rigtigt en god næringssammensætning, og de kan være en lille brik i en sund og varieret kost. Efter tidligere faktisk at have været forbudt til salg som fødevare og til brug i fødevarer, blev chiafrø i 2009 godkendt som novel food i EU. I den forbindelse lavede EU en risikovurdering ved indtagelse af 15 gram chiafrø dagligt og fandt det sikkert. Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder i dag på, at der maksimalt indtages en daglig dosis på 15 gram, svarende til ca. to spiseskefulde om dagen.
Men de to daglige spiseskefulde kan også være ganske dejlige! Mest populær er – med god grund – den nemme ’køleskabsgrød’, kold chiagrød. Som simpelthen er chiafrø, der røres med væske, fx mælk, skyr, mandel- eller havremælk, eventuelt tilsættes lidt smagsgiver som fx vanilje og derefter står nogle timer eller natten over i køleskabet. Selv har jeg altid masser af hindbær af egen avl i fryseren og jeg tilsætter gerne en lille håndfuld frosne hindbær - det giver en lyserød grød, når bærene tør op. Når chiafrø blandes med væske, får de en geléagtig konsistens, og derfor kan væske og frø efter et par timer i køleskab røres til en behagelig, grødagtig konsistens. Grøden kan pyntes med frugt, nødder, bær el.a. efter behag. Chiagrød er meget fotogen og 'insta-venlig' og de sociale medier flyder over med lækre, indbydende anretninger af den lille grød.
Frø af chia kan også dyrkes i køkkenvinduet til mikrogrønt (som man dyrker karse), hvor det er de ultrasunde kimplanter, der spises.
Min. 100 frø pr. pose.
