Mibuna er en gammel japansk grønsag, der som sin nære slægtning, mizuna, fuldt fortjent er ved at blive populær i de danske køkkenhaver. Det er en meget køn plante, der danner en stor, høj rosette, hvorfra de mange, lange og smalle blade, der er rundede for enden, skyder. Bladene er sprøde og saftige, crunchy, og smagen mild og pikant med et strejf af sennep. Dens ’fætter’, mizuna, forveksles undertiden med rucola på grund af udseendet, men faktisk er det snarere mibuna, der smagsmæssigt kan minde om rucola.
Man kan plukke af mibuna på alle udviklingstrin – lige fra bladene er små som babyleaves, til de er fuldt udviklede. Mibuna er oplagt anvendt frisk i blandede salater o.lign., men man kan også bruge de lange, blanke og sprøde blade i wokmad og stirfries. Bedst bliver de, hvis de udsættes for kort opvarmning ved høj temperatur, så de bevarer noget af deres delikate sprødhed. Mibuna er også velegnet tilberedt som spinat.
Mibuna-planten er en stor roset, hvorfra de mange slanke blade gror – som et meget stort salathoved med virkelig mange, smalle blade. Fuldt udvokset kan mibuna blive 20-35 cm høj og 30-50 cm bred. En enkelt plante kan veje over et kilo. For det meste lader man dog ikke planten vokse til fuld størrelse. Fidusen ved mibuna er nemlig, at man kan skære af den løbende og blot man ikke beskadiger roden, vil planten skyde nye friske blade. Man kan høste af samme plante 4-5 gange, derefter er den ved at være udpint. Vær opmærksom på at bladene af mibuna bliver grove og kedelige, hvis de ikke høstes regelmæssigt. Hvis planten har vokset sig for stor og bladene dermed lidt triste, kan man skære hele blad-bundtet af ved jordoverfladen og lade planten skyde nye, lækre blade.
Mibuna er en meget robust plante. Den tåler nogen varme, uden at væksten går i stå, og den går ikke helt så nemt i blomst, som mange andre orientalske grøntsager. Og samtidig klarer den sig også langt hen på efteråret. Den tåler lidt frost – i Japan dyrkes den også ind i vintermånederne. Derfor kan mibuna sås og dyrkes en stor del af året og er man glad for de sprøde, pikant, sennepssmagende blade, er det en god ide at så i flere hold. Man kan så mibuna direkte på friland allerede fra omkring slutningen af marts. Man kan også begynde endnu tidligere og så i drivhus i begyndelsen af marts, for derefter at sætte planterne på friland i april. Vil man have mibuna i det næste halvår, kan man så mindre portioner ca. hver tredje-fjerde uge, men i den varme sommerperiode trives planten knapt så godt og går ofte lidt hurtigere i blomst. Til gengæld fungerer det vældig godt at så igen i sensommeren – sidste hold sås i september til høst i oktober-november. Mibuna er derfor også meget velegnet som efterafgrøde. Man kan også sætte det sidste hold i drivhuset eller mistbænk til overvintring, så man kan plukke lidt af dem i løbet af vinteren og i det tidlige forår. Lidt afhængig af årstiden kan man høste de første blade ca. tre til fire uger efter såning. Vil man have planterne til at udvikle sig fuldt, bør de stå med min. 40 cm’s mellemrum. Skal der plukkes af dem løbende, kan de sættes tættere.
Mibuna foretrækker en jævn fugtig jord i sol eller let skygge. Den klarer sig dog også fint i det mere sparsomme lys i det sene efterår. Den trives i de fleste typer jord, og behøver normalt ikke at blive gødet. Til gengæld vil den gerne vandes rigeligt og kvitterer så med hurtig vækst.
Mibuna er en meget smuk og dekorativ plante, som også sagtens kan dyrkes mellem sommerblomsterne – så kan man jo plukke af den til både salater og buketter. Den er også flot som krukkeplante.
Min. 50 frø pr. pose.
