’Meteor’ er en virkelig god, tidlig ærtesort med meget velsmagende ærter – knap så søde som marværter. ’Meteor’ er hårdfør og velegnet til udsatte, kølige voksesteder. Planten er lav og kompakt, ca. 45-50 cm høj, og dermed god til at holde sig selv oppe: ’Meteor’ kræver kun let eller ingen støtte. Bælgene er korte, plukkes når de er ca. 9 cm lange, og godt fyldte med saftige, velsmagende ærter. ’Meteor’ giver et stort udbytte – og pluk endelig løs: Regelmæssig høst tilskynder til yderligere blomstring og dermed endnu flere ærter. Har man begrænset plads og lyst til at forsøge sig med ærter i krukke, evt. på en altan, er ’Meteor’ en oplagt sort at vælge.
Flere og flere forsøger sig med overvintrende afgrøder i køkkenhaven og permakultur. I det nordiske klima er overvintrende ærter måske ikke det mest oplagte, men har man fx mistbænk, polytunnel eller plads i et uopvarmet drivhus, er det ikke helt så tosset et eksperiment, som det måske kan lyde. Har man lyst til at gøre forsøget og satse på en relativ mild vinter, er ’Meteor’ en god sort. Den er meget robust og tåler relativt lave temperaturer. Frøene sås i oktober-december, blot jorden ikke er frossen. Der skal ikke vandes, jorden vil som oftest være rigelig våd. Ved en jordtemperatur nede omkring de fem-otte grader og måske endda for nedadgående vil spiring ofte tage en måneds tid, undertiden længere. Men det gør ikke spor, at det bliver jul eller nytår, inden de første spirer viser sig, for ideelt skal planterne ikke ret højt op over jorden, hvis vinteren virkelig sætter ind efter nytår, som det ofte er tilfældet. Høje ærteplanter er nemlig mere udsatte over for hård frost. Lykkes overvintringen vil groningen tage fart i det meget tidlige forår og man kan være heldig at plukke friske ærter i maj!
Men almindeligvis sås ’Meteor’ om foråret: Hvis jorden er tjenlig, kan der sås i første halvdel af april og man vil normalt kunne høste de første ærter i løbet af juni.
Ca. 40 frø pr. pose.
Om ærter
’Det så’en nogle små grønne nogen’, lød svaret med barnlig humor, når kammeraten i skolen havde drævet for meget på spørgsmålet ’Hvad er der?’, så det i stedet kom til at lyde som ’Hva’ ærter?’. Vi var vældig morsomme, synes vi selv. Men svaret på spørgsmålet ’Hvad er ærter’ er meget mere, end at det er nogle små grønne nogen!
Ærter er noget af det lækreste, man kan dyrke i sin have – og en af de bedste afgrøder, som man kan forestille sig at gå i bedet og spise direkte af. Mange, der dyrker ærter, vil opleve, at afgrøden sjældent når helt ind til køkken og spisebord, men bliver spist direkte fra bedet. Og små grønne ærter er da også en af naturens bedre opfindelser – som perler i en østers ligger de små, runde delikatesser på rad og række, beskyttet i deres bælg.
Friske ærter skal spises, når de har den helt rigtige størrelse – hverken for store eller for små. Og allerbedst smager de helt friske, direkte fra planten. Selv i højsæsonen, hvor vi kan købe relativt friske ærter, vil de ofte være høstet for 1-2 dage siden – og det går udover smag og sprødhed. Så dyrk ærter for at spise dem så friske som muligt og smovs i dem, mens de er der – så kan man altid hente vinterens ærter fra supermarkedets frysedisk.
Ærter er en af de allerældste kulturplanter, som vi ved, at mennesket har dyrket. Fra Mellemøsten er der gjort fund, der viser at folk her har dyrket ærter for op imod 10.000 år siden. Det ér af da noget af et historisk vingesus, der vil blæse om en, når man går og sysler om sit ærtebed. I årtusinder har ærter mest været dyrket for at bælge dem og tørre frøene. Vi kan i dag slet ikke forestille os, hvor vigtig en kvalitet det var ved en afgrøde, at den kunne gemmes og bruges senere, når årstidernes skiften eller krig, dårlig høst eller andre ulykker gjorde, at man ikke kunne høste friskt. Det var dengang før kummefryseren. Først op i 15-1600 tallet findes der oplysninger om at grønne ærter, som vi kender dem, og sukkerærter blev en del af kosten.
Ærter er faktisk nemme at dyrke. Men selvfølgelig er der forhindringer - og detaljerede beskrivelser af hvad man skal gøre og hvad man ikke skal gøre og alt det, der kan gå galt, kan tage pippet fra en uerfaren ærtedyrker. Det er der ingen grund til. Der er skrevet meget om ærtedyrkning og vil man vide det hele, så tag en af de gode havebøger ned fra hylden eller sus en tur ud på nettet. Men de fleste vil med succes kunne dyrke ærter med disse hovedprincipper:
Ærter kan sås fra ca. midt i april til midt i juni – ærter kan spire ved temperaturer fra ca. fem til 23 grader. Og det er en rigtig god ide at så lidt af mange omgange, fremfor at så det hele på én gang. Hellere spise ærter løbende over en lang periode, end at have flere end man kan spise i en kort periode. Og ærter skal spises lige på det rigtige tidspunkt, for at smage ultimativt godt.
Jorden skal være arbejdet godt igennem i dybden, inden der sås. Lav en rille, 4-6 cm dyb, vand den og så ærterne med ca. 5 cm’s mellemrum. Man kan eventuelt lægge frøene i blød i max. 12 timer inden såning, for at fremme spiring. Lav gerne dobbeltrækker med ca. 15-20 cm imellem og vil man så mere end to rækker af gangen, så lav god plads mellem dobbeltrækkerne, så man kan komme ind imellem dem, når der skal plukkes af ærterne. Ærter skal have noget at klatre op af: Et bambusstativ, rionet eller andet, der er solidt. Sæt det op allerede ved såning, så det står klar, når planterne kommer op. Har man mange duer eller kragefugle i nabolaget, er det en god ide at dække med fiberdug eller fx løse grene i begyndelsen – de satans duer elsker at grave alle de nysåede ærter op og kragefugle finder plat morskab i at hive småplanterne op.
Ærter er såkaldte ’kvælstoffikserende planter’, dvs at de tilfører jorden kvælstof – oven i købet nok til at dele med naboplanter. Derfor behøver man sjældent at gøde ærter og man kan med fordel så dem sammen med andre afgrøder, som de trives sammen med: Fx spinat, kål, gulerødder, bønner og radiser. Ærter skal ikke gro for tæt ved kartofler og løg. Nogen sol og rigelig vanding er grundvilkårene for en vellykket ærtehøst. Så sørg for at vande i tørre perioder – planterne trives ved det og velvandede ærteplanter angribes ikke så nemt af meldug.
Normalt kan man høste ærter ca. 60-70 dage efter såning. Marværter og skalærter er de almindelige ærter, hvor man kun spiser de runde ærter indeni bælgene, mens man med sukkerærter, mangetout, spiser bælg og det hele, inden frøene i bælgene udvikles. Det er også sukkerærter, der er de bedste, hvis man ønsker at dyrke ærteskud – se disse som et selvstændigt produkt.
Ærter skal ikke dyrkes på det samme sted år efter år – optimalt bør der gå tre til seks år mellem dyrkning af ærter på samme stykke jord.
Der findes flere forskellige ærtesorter i sortimentet – se de øvrige som selvstændige produkter.
