'Delizia' er en mellemstor bøftomat af den efterspurgte RAF-type. RAF-tomater er populære, fordi de er så utrolig velsmagende med en intens og aromatisk tomatsmag, der er nærmest vanedannende! Derudover er den kendetegnet ved at være resistent overfor angreb fra svampeslægten Fusarium, der omfatter en stor del af de plager, der kan angribe tomatplanter i vores drivhuse.
RAF-tomater er sjældne at finde i supermarkeder, så man må dyrke selv, hvis man vil kunne nyde de smagfulde tomater. RAF-tomater skal spises, inden de egentlig ser ud til at være modne. Man kan sige at RAF-tomater modner indefra, hvilket betyder at de skal spises, mens skindet stadig er grønligt og orangefarvet. RAF-tomater bliver ikke helt røde, men er faktisk overmodne, allerede når det grønne skind har udviklet sig til orange. Så det er meget vigtigt at plukke og spise sine RAF-tomater på det rigtige tidspunkt – hvilket er tidligere, end man tror!
RAF-tomaten blev udviklet i 1961 ved en krydsning mellem den franske Marmande-tomat og en amerikansk tomatsort, der var resistent overfor fusarium-svamp. Dermed fik man det bedste af to verdener: Stor velsmag og sunde planter. Navnet RAF opstod som en forkortelse for Resistant At Fusarium.
Sorten 'Delizia' giver sødmefulde bøftomater på op til ca. 3-400 gram. RAF-tomater kræver varme for at udvikle den ekstraordinære smag og bør derfor dyrkes i drivhus på vore breddegrader. Planten er rigt bærende og kan i gode somre give en stor høst. Sørg for at give planten god støtte, så den kan bære de tunge tomater.
'Delizia' er en F1-sort, hvilket betyder, at man desværre ikke selv kan tage frø af sine hjemmeavlede tomater. F1-sorter er ikke, hvad der kaldes ’frøægte’, men nærmest skabt i et laboratorium. Så hvis man sår frøene fra egen avl, vil der komme en anden slags tomater ud af det – ofte vil de være ret uspændende.
Forvent ca. 75-90 dage fra såning til første høst.
Frø af RAF-tomater er desværre en del dyrere end gennemsnitlige tomatfrø, derfor er der kun ca. 7 frø pr. pose.
Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derefter at plante ud i slutningen af maj.
Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!
Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.
Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.
Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.
Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterrasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.
Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.
