Trætomat – eller som den også kaldes: Tamarillo (udtales tamariljo) – er en busk, der bærer ovale, røde frugter, der med sine både søde og syrlige smagstoner er velegnede både i det søde og det salte køkken. Trætomaterne har form og størrelse som et hønseæg, der spidser til i begge ender. Ligesom sin noget fjernere slægtning, tomaten, stammer trætomaten oprindeligt fra Sydamerika, fra bjergegnene i Peru. Herfra blev den spredt langs Andesbjergene og i 1882 blev frugten bragt til Ceylon (det nuværende Sri Lanka). Det har betydet, at der i dag dyrkes større mængder trætomat i Sydøstasien end i dens oprindelige hjemegn, Sydamerika.
I de senere år har man kunnet støde på trætomater i den eksotiske del af mere velassorterede grøntafdelinger – her markedsføres de under navnet tamarillo. Den spændende og meget anvendelige frugt kan godt dyrkes hos os nordboere, men det kræver drivhus eller en meget lun udendørs vokseplads om sommeren samt mulighed for frostfri vinteropbevaring.
Frugterne af trætomat kan blive 8-10 cm lange og veje op mod 75 gram. I moden tilstand er skindet rødbrunt, undertiden med et par lette striber på langs – i det hele taget kan der være lidt variation i dens farve både udenpå og indeni. Overfladen er glat og den tynde skal omgiver et fast, gyldent frugtkød. Frugten er indeni delt i to kamre, hvori de bløde kerner ligger i en geléagtig masse. Skindet smager bittert og spises sjældent, men det saftige frugtkød har en lækker, frisk smag, der på en gang er sød og syrlig. Som intense solmodne tomater tilsat et stænk honning – eller som en fusion af tomat og stikkelsbær.
I det salte køkken kan man som udgangspunkt bruge trætomater, hvor man ellers vil bruge almindelige tomater: Retterne vil blive lidt sødere med et mere eksotisk twist. Trætomaten er oplagt at udforske kulinarisk i disse år, hvor det sydamerikanske køkken er på stærk fremmarch internationalt – frugten passer godt i retter med mexikansk, syd- og mellemamerikansk inspiration. Man bør undgå det bitre skind – bruges trætomaterne i sammenkogte retter, kan man flå dem som almindelige tomater ved at skolde frugten med kogende vand, hvorefter skindet let kan trækkes af. Skindet kan også fjernes med en kartoffelskræller.
Frugtkødet af trætomat kan bruges til pickles eller chutney eller man kan lave en forrygende hot sauce ved at blende eller finthakke trætomater og friske chili. Steg blandingen i 6-8 minutter og tilsæt løg, koriander, citron og salt. Halve frugter af trætomat kan grilles, man kan lægge skiver på den hjemmelavede pizza eller spise dem friske i salater. En god salat kan fx være skiver af trætomat med sprød bacon, fetaost og ristede mandler i en olie-eddike-dressing med sennep og farin.
I det søde køkken kan man helt enkelt halvere trætomaten, give den et drys sukker og spise den ud af skallen med en teske. Den er også meget anvendelig til gelé og marmelade. I kager og tærter er den oplagt med sin fine balance mellem sødt og syrligt. Prøv fx en Tarte Tatin, som er en klassisk fransk æbletærte med karamelliserede æblestykker på toppen – men byt æblerne ud med karamelliserede trætomater. Servér med en klat fed creme fraiche på toppen – uhm! Henkog trætomaterne med vanilje eller bag dem ind i butterdej og spis med vaniljeis. Man kan også simpelthen spise stykker af den skrællede trætomat i en frugtsalat – gerne i selskab med fx kiwi og mango.
Trætomater er relativt nemme at frøformere, men der kan være stor forskel på, hvor længe frøene er om at spire – ofte kan der gå tre-fem uger, før frøene spirer. Vil man forsøge at sætte fut i spiringen, kan man lægge frøene i fryseren i et døgn og derefter så dem. Efter såning stilles såpotten lunt ved 22-26 grader, gerne med undervarme – jorden holdes let fugtig. Da frøene kan være længe om at spire, er det en god ide at så allerede i februar-marts, så man får en lang, første vækstsæson. Når først frøene har spiret, gror planten relativt kvikt og man må løbende potte om i større potter. Det bedste resultat med trætomat opnås ved at dyrke planten i drivhus om sommeren – den trives bedst ved temperaturer over 18-20 grader i sommerperioden. Vil man forsøge sig med at dyrke den på en lun udendørs vokseplads, bør den ikke sættes ud før omkring d. 1. juni. Trætomat trives i en næringsrig jord og man bør løbende gøde i vækstperioden.
Man kan ikke forvente blomster og dermed frugter på planten før tidligst på andetåret - og ofte kan der gå endnu et år. Efter sommerperioden har planten brug for en kølig hvileperiode. Den vinteropbevares frostfrit, men køligt (ca. 5-12 grader). Hold igen med vanding og stop gødskning. Det er den kolde hvileperiode, der sætter gang i blomstringen, så man bør derfor ikke lade trætomaten stå ved stuetemperatur hele vinteren – så kommer der ingen blomstring eller frugtdannelse! Om foråret – omkring marts – kan man igen sætte planten lunt og langsomt sætte i gang med vanding og gødskning.
Som navnet trætomat indikerer, kan planten udvikle sig buskagtigt eller til et helt træ. På dens oprindelige sydamerikanske voksesteder kan den blive helt op til fem meter høj, men som overvintrende, skandinavisk drivhusplante vil den for det meste holde sig på en meter til halvanden som udvokset. Bliver den for voldsom, kan man sagtens beskære den. Bladene er ovale til let hjerteformede, unge blade er dunede, mens ældre blade får glat overside. Blomsterne er hvide eller hvid-rosa og sidder i klaser ligesom de efterfølgende frugter.
Blomsterne af trætomat er normalt selvbestøvende uden problemer, men sætter planten ikke an til frugter, kan man hjælpe den på vej med en pensel. Normalt sker blomstringen på de flerårige trætomater omkring juni, derefter går der et par måneder fra frugtdannelse til frugterne er modne. Trætomaterne modner fra grøn over orange til rød - og de skal være røde, før de er plukkemodne.
8-10 frø pr. pose.
