Jordbærspinat
Chenopodium capitatum

Jordbærspinat er en sjov og spiselig plante, som egentlig hverken er spinat eller jordbær. Mest dyrkes den som et kuriosum - og spøjs ser den ud!

Jordbærspinat er lav, etårig plante, ca. 50 cm høj, og det, der skiller den ud fra mængden, er de talrige, jordbærlignende bær, der sidder tæt sammen i stænglernes bladhjørner – som var det skovjordbær trukket på strå. ’Jordbærrene’ - som egentlig er frøstande - ser simpelthen sjove ud og jordbærspinat er en af de planter, der får folk til at stoppe op og undres og spørge, hvad det dog er for en mærkelig plante!

De små jordbærlignende bær ser indbydende ud og de er skam også spiselige, men forventer man en kraftig og sødmefuld jordbærsmag, bliver man desværre skuffet. Smagen er fin nok, mild og let sødlig, men ikke særlig kraftig, hvilket dog ikke skal afholde fra at bruge dem som drys i en salat el.lign. Vendes de med forskelligt grønt og en god kraftig dressing af fx olivenolie, balsamico, honning, salt og peber, vil de røde bær gøre fyldest med deres delikate udseende og behagelige konsistens om end ikke som den store smagsgiver.

Lader man sig inspirere af bærrenes jordbærlignende udseende og tænker, at de bør bruges til kage eller dessert, må man ligeledes hjælpe smagen lidt på vej. Det kan gøres ved at lade bærrene ligge i blød i fx en citron-sukkerlage eller i en appelsinlikør, inden de blandes i fx en frugtsalat.

Bladene af jordbærspinat kan anvendes, som man bruger almindelig spinat, fx rå i salater eller smørdampede. Som spinat, og i øvrigt også bl.a. rabarber og skovsyre, indeholder jordbærspinat oxalsyre, som nedbrydes ved opvarmning – fx hvis man damper bladene som spinat. I meget store mængder er oxalsyre usundt, men der skal spises rigtig mange blade af jordbærspinat, før det bliver et problem.

Jordbærspinat er af gåsefodfamilien – og de trekantede, let takkede blade kan da vist med lidt god vilje ligne en gåsefod. Der findes adskillige vildtvoksende medlemmer af denne familie i Danmark. Denne jordbærspinat vokser dog ikke vildt i Danmark. Den populære quinoa og en anden havegrøntsag, træspinat, er også af denne familie.

Jordbærspinat vokser vildt i bl.a. store dele af Nordamerika. Udover at spise planten, brugte de nordamerikanske indianere saften fra bærrene som farve, hvilket har givet den tilnavne som Indian Paint og Indian Ink.

Der er ingen grund til at forspire jordbærspinat. Så blot frøene direkte på friland fra ca. midt i april til begyndelsen af juli. Frøene spirer hurtigt og planten gror med god fart. Regn ca. 30 cm mellem de enkelte planter. Trives bedst i fuld sol eller kun let skygge. Fugtig, men veldrænet jord. Behøver ikke at blive gødet. Man kan også sagtens dyrke et par planter af den dekorative jordbærspinat i krukke.

Frøene af jordbærspinat sidder indeni i de røde bær og vær opmærksom på, at hvis man lader bærrene falde til jorden, vil jordbærspinat så sig selv i ofte lidt for rigelige mængder. Dette kan forhindres ved at plukke bærrene, efterhånden som de modner. Har de alligevel drysset frø, så man får flere fremspirende småplanter end ønsket året efter, er de forholdsvis nemme at hakke om i det tidlige forår.
Ca. 100 frø pr. pose.