Fingerbøl er en romantisk plante med massevis af klokkeformede blomster – denne sort har blomster i en sart og yndig lyserød. Som uudsprungne har knopperne en tone af lys abrikos. Indeni hver klokkeformet blomst er der fine pletter - som fregner. Trods yndigheden er ’Apricot’ dog lige så giftig som enhver anden fingerbøl!
Som andre Digitalis purpurea er den toårig – det første år kommer der en roset, på andetåret blomstrer den på stængler, der kan blive op til 125 cm høje. Læs eventuelt mere om fingerbøl og toårige planters livscyklus under produktet ’Fingerbøl 'Mix'.
Trives bedst i halvskygge. Frøene er nemme at få til at spire - de er bittesmå og kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden. Kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
Ca. 100 frø pr. pose.