Kejsertræ er et smukt og yndefuldt træ, der har sit latinske navn efter prinsesse Anna Paulowna af Nederlandene. Kaldes derfor også prinsessetræ. Det stammer fra Kina, og kan dyrkes her i landet, selvom det ikke er særlig hårdført under nordiske forhold. Træets blomsterknopper udvikles allerede om sommeren året før blomstring, og er vinteren hård, kan den ødelægge de sarte knopper. Til gengæld er blomstringen efter milde vintre værd at vente på. Omkring Grundlovsdag forvandles trækronen til en sky af blåt – et væld af sart lyslilla, fingerbølformede blomster. Efter blomstringen udvikles de hjerteformede kæmpeblade, der kan blive op til 30-40 cm i diameter. Kejsertræets krone er åben, men med de lysegrønne kæmpeblade kaster træet en sval skygge.
I Østen bruges veddet til at lave møbler og brugsgenstande. I Japan var det tradition at plante et kejsertræ, når en pige blev født. Træet vokser hurtigt, og når pigen var giftemoden, var træet fuldt udvokset. Det kunne så fældes og forarbejdes og indgå i medgiften. Kejsertræ skal helst vokse solrigt og i læ – fx i en lukket gård. I træets første år kan man vinterdække det, for at beskytte det mod barfrost og isnende vinde. Selvom det kan virke ambitiøst at frøformere et træ, er det absolut muligt med kejsertræet. De små frø er spirevillige, og når først træet er i groning, går det hurtigt – det kan skyde op til en meter om året. Træet kan blive op til ca. 10 meter højt.
Kan sås hele året. De små frø sås enten oven på jorden eller med blot et ganske tyndt lag over sig. Sås frøene indendøre i den mørke tid, skal man sikre sig, at de unge planter får nok lys – eventuelt kan man supplere med en gropære. Man kan også så dem køligt – i drivbænk eller koldt drivhus, så vil frøene spire det efterfølgende forår. Koldsåning kræver lidt mere tålmodighed, men chancen for succes er ofte større. Læs mere om koldsåning under 'Om at så'.
Ca. 100 frø pr. pose.